Lider du af screen fatigue?

1. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg er stødt på det tre gange, og det er bare i dag. Folk (læs: kvinder) der tjekker ud og tager en såkaldt digital detox fra iPads, mobiltelefoner og sociale medier. Det handler selvfølgelig om at slippe afhængigheden af det digitale liv og se, om det bringer mere nærvær i relationer og dagligdag. Dette er et stadig større fokus hos mange, og du kan efterhånden finde flere hoteller og retreats, der beder dig aflevere mobiltelefonen i receptionen ved check-in. Men det handler også om en anden ting, nemlig din hud. For mens beskyttelse mod UV-stråler og forurening efterhånden er blevet inkorporeret hos de fleste mærker, så er digital detox-produkter stadig på babystadiet. Forvent dig dog, at det er noget, du kommer til at høre meget mere til fremover. Sidder du ofte foran en skærm (og ja, din telefon tæller med) eller rejser du ofte med fly, så er der en vis sandsynlighed for, at du oplever screen fatigue, der viser sig som ubalancer i krop og hud, og i længden har samme skadelige virkninger som UV-stråler og forurening. Du kan finde produkter hos bl.a. Murad, der hjælper til at eliminere dette, eller du kan tjekke denne fine fine økologiske mist fra Amly Botanicals, som jeg nyligt har sat på hylderne med udelukkende naturligt kildevand og essentielle olier (flere af jer er allerede i gang med at bruge den). Brug den når du rejser og sidder længe i fly. Brug den når du befinder dig i forurenede byer. Brug den i løbet af dagen, når du arbejder foran computeren eller sidder med telefonen. Brug den som roomspray, hvis du bor eller arbejder i en by med forurening. Og brug den også til af friske huden op – den kan sagtens bruges over makeup. Din hud vil takke dig for det.

Læs mere om Amly Botanicals Digital Detox her<<

 

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 1, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Der er ikke et øje tørt – og heller ingen hud! Tør, altså.

8. december 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Tro mig, jeg har været mindst lige så utålmodig som jer, når det kom til at få både Vintner’s Daughter og Amly Botanicals på hylderne herinde i den lille skønhedspavillon. For de har var udsolgt over en uge. Men begge produkter laves med den ypperste passion og i små mængder ad gangen, og de er først klar, når de er klar. Og det kan jeg faktisk gode lide dem for. Jeg har det på akkurat samme måde med mine ILOVEBEAUTYbokse. De er også først klar, når de er helt klar – og det er de faktisk lige om lidt. Jeg har hele to nye ILOVEBEAUTYbokse på plakaten til jer og i morgen løfter jeg sløret en lille smule for, hvad de gør ud på. Når det kommer til Vintner’s Daughter og Amly Botanicals, så er sløret allerede løftet og hylderne fyldt op, så er du også blevet afhængig, så kom endelig ind forbi (eller kig forbi bestseller-kategorien i min lille skønhedswebshop lige her<<).

Du kan også lige nå forbi min skønhedsjulekalender, der byder på den fineste makeuppalette med ikke mindre end 15 øjenskygger, 4 blushes, 2 highlightere og en bronzer i ét. Den er perfekt til julens festivitas, hvis du spørger mig. Det er lige her (og her hvis du ikke er på Facebook).

Vintner's Daughter

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 8, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hands on – om hænder der sladrer mere om din alder end dit ansigt

7. december 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

I indslaget på radio NOVA talte vi også om tørre hænder i vinterkulden. Få ting er så udsatte i vinterperioden som dine hænder og det kan gøre dem tørre og ja, huden ældre at se på. Jeg har ofte prædiket, at hænderne er dit visitkort og det sted på kroppen, der i virkeligheden afslører din alder. Mit bedste tip er altid at huske handsker – det prøver jeg selv at efterleve – og at have en håndcreme tilgængelig i alle skrivebordsskuffer, tasker, biler, cykelkurve, håndvaske og natborde. For så husker du at smøre hænderne ofte, og det gør vitterlig en forskel. Bag dagens låge finder du min yndlingshåndcreme og ‘avec’, for der er mere end håndcremen i præmien. Den vinder du lige her<< (er du ikke på Facebook, er det dette link, du skal benytte).

Og så vil jeg blot lige hviske, at BÅDE Vintner’s Daughter og Amly Botanicals er tilbage på hylderne i min lille skønhedspavillon og i skønhedswebshoppen lige her<< Den bedste kombi til tør vinterhud, hvis du spørger mig.

Jourdan Dunn Vogue

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 7, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.