I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Fra top til tå (og vi forærer dig endda en travelsize to go)

Jeg har, hånden på hjertet, aldrig prøvet en bodyolie som denne. Den er blød som smør, let som candyfloss og trænger ind i huden med blot et enkelt strøg. Det er næsten trylleri og efterlader huden helt blød og fin hele dagen.

Oven i købet er den baseret på ikke mindre end 16 botaniske olier af de bedste af slagsen, du ved, alle dem vi gerne vil have i vores skønhedsprodukter. Vi taler havtorn, hyld, lægestokrose, St John’s Wort, kornblomst, hjulkrone, hybenkerne, natlys, hamp, solsikke, calendula og sød mandel for blot at nævne de mest eftertragtede beroligende, antioxidante, glødgivende og blødgørende af dem.

Og disse gode olier gør gavn fra top til tå, og det skal du tage helt bogstaveligt. Den fine olie er nemlig en eminent hårkur, der bringer hovedbunden i balancen og gør det (medtagede) sommerhår blødt og fint igen. Derudover er især havtorn kendt for at fremme hårvækst, så brug gerne olien sammen med din Kenzan for ekstra effektivitet. Den er også god at bruge dagligt i længder og spidser, så dit hår holdes fint og glansfuldt (og er bedre beskyttet).

Massér blot olien ind i hovedbund og hår, lad sidde (gerne med et håndklæde omkring) og skyl ud efter 15-30 minutter alt efter hvor lang tid du har. HUSK, når du skal vaske ud igen, at du altid (med streg under altid) skal komme shampoo i direkte (uden at skylle først), og så skylle ud. Olie og vand er ikke gode venner, så hvis du kommer håret under vand først, så er det virkelig besværligt at få ud. Så shampoo direkte i, og så skyl af.

Der er egentlig ikke så meget mere at sige om den sag.

Det skulle lige være, at det er lykkedes os at få fingre i et lille antal travelsizes af den dyrebare Cocoon-olie og dem forærer vi fluks videre til jer, når I køber olien. Travelsizen indeholder 15 ml og kommer i en (indrømmet) virkelig uimodståelig lille flaske som kan genopfyldes.

Find den her<< (gaven bliver automatisk og synligt tilføjet din kurv, når du køber Cocoon Me Body & Hair Oil, så længe lager haves. Hvis du ikke kan se den i din kurv, når du lægger Cocoon Me i, så er det fordi vi ikke har flere tilbage. Så slå til nu).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...