Jeg tager min egen medicin

20. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Jeg er normalt et morgenmenneske. Jeg vågner af mig selv og jeg elsker tiden for mig selv, inden de andre vågner (til gengæld er jeg ikke superspændende om aftenen, fordi jeg egentlig befinder mig allerbedst med at gå tidligt i seng, men lad nu det ligge). Men i morges havde jeg en af de dér morgener. Du ved, sådan en rigtig mandag morgen, hvor hovedet er træt, huden er træt, øjnene er trætte, kroppen er træt – og dynen ikke er til at slippe ud af. Det var her, jeg tog min egen medicin. Jeg lavede en kop opfriskende matcha-te med ginseng, og så gik jeg ellers i gang med SOS-remedierne i Godmorgen-boksen. Først en tur med den virkelig effektive lille Eye Massager som tog trætheden omkring mine øjne (rigtig mange af jer er vendt tilbage med, at det er blevet jeres nye bedste ven. Tak for det), så jeg kunne holde ud at se mig selv i spejlet. Det er første skridt til at en god morgen, kan jeg afsløre (jeg tog en tur mere efter badet, hvor jeg brugte øjencremen først og så masserede lidt mere. It works wonders). I badet vækkede jeg mit hovede med den lille mintshampoo, mens lavendel-conditioneren klarede hjernen (og håret), og bagefter fik huden i ansigtet en med den populære hyaluron-booster som jeg ved, at rigtig mange skønhedsredaktører har stående på deres morgenhylde. Og så følte jeg mig som mig selv igen. Det var godt. For jeg havde et tidligt morgenmøde med Richard og Stephanie fra Lebon (du ved, den franske øko-tandpasta, jeg ofte prædiker om) og deres mission er netop at få en oplevelse ud af alting og det bedste ud af hvert minut.

Havde du også en ‘mandag morgen’? Så er der meget få Godmorgen-bokse tilbage her<< Det er også en virkelig fin værtindegave eller julegave til syvsovere.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 20, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

#5 Lidt is

12. oktober 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Det kan lyde en smule bagvendt, men massage af huden med en isterning er rigtig godt til at stimulere og fremme både blodcirkulation og cellefunktioner. De hudplejeprodukter, du påfører efterfølgende, absorberes langt bedre af huden. Kenzo lavede på et tidspunkt en fantastisk lille hudplejeserie, Kenzoki, der blandt andet indeholdt Perfumed Ice Cubes, der er de mest velduftende og hudplejende isterninger, jeg er stødt på (de fås vist stadig på Kenzoki-spaen i Paris, hvis du skulle komme på de kanter), men du kan også lave dem selv af grøn te, som du fryser i isterningbakker. De er også eminente til at mindske trætte, hævede øjne om morgenen.

Kenzoki

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 12, 2014 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Mit bedste tip mod hævede øjne!

17. september 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg er slet ikke færdig med tips og trends fra New York (tænk skræddersyet foundation, Marc Jacobs’ no-makeup og Charlotte Tilburys more makeup, Altuzarra – mærket alle taler om, og meget mere). Men som I ved, er jeg i fuld gang med en udfordring, der handler om smuk hud og om at coache et hold på 30 kvinder igennem en måned. De har alle fået tilsendt L’Oréal Paris’ helt nye Skin Perfection-hudplejeserie (Blake Livelys favoritserie, by the way), og er i fuld gang med at dele deres oplevelser på www.yourskinperfection.dk. Du er mere end velkommen til at følge med derinde, og kort kan siges, at allerede her i tredje uge af udfordringen har de fleste oplevet virkelig gode resultater. Vi har sågar fået én til at gå fra absolut ingen hudplejerutine til både serum, rens og øjencreme, og det sidste hun skrev var, at hun var blevet mødt med flere komplimenter om, hvor frisk hun så ud. Giv os gerne et par likes og kommentarer undervejs. Og se også med her i denne lille video, jeg har lavet om seriens øjencreme (jeg er sikker på, at du vil kunne få gavn af det tip, jeg byder ind med mod hævede morgenøjne. Jeg kan afsløre, at det inkluderer et køleskab). Se med lige her. 

Blake Lively

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 17, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.