I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Keep cool (det inkluderer dit køleskab)

Nu vi er ved det, varmen. Så har ansigtsruller, om det er jade, rosenquartz eller ametyst, en kølende effekt på huden, der er med til at give den opfriskende og tonende effekt, du oplever med det samme, du bruger den. Men har du prøvet at lægge den i køleskabet?

Det er det bedste skønhedstrick i sommervarmen, når huden er ophedet. Kør blot din ansigtsrulle hen over ansigtet, det giver en nærmest kølende metal klarhed også (lidt som også en iskaffe kan gøre det, når du virkelig trænger).

Det er også perfekt med køleskabsmodellen, hvis dit soveværelse er varmt og du ikke får den søvn, du fortjener. Du ved, når man vågner med sovemærker i ansigtet og hævede øjne, og tænker, at det nok minimum tager et par timer før ansigtet er faldet i rette folder igen. Kør blot med den køleskabskolde ansigtsrulle i 5-7 minutter, og voila.

Jeg ved, det virker. For min søn sov ikke de første to år af sit liv. Som i absolut ikke (i dag er han ikke til at få op). Og eftersom jeg helst skulle ligne én, der havde blot en smule forstand på skønhed, så måtte jeg ty til alt, hvad jeg kendte af tips og tricks. Dette er en af mine absolutte favoritter (resten har jeg skrevet i min Yummy Mummy-skønhedsbog).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...