Posts Tagged ‘vind’

Vind mine skønhedsfavoritter

24. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… eller nogle af dem i al fald. For inden jeg deler ud af flere skønhedstrends fra Los Angeles (glæd dig blandt andet til Fraxel, beautyblush og verdens dyreste creme), så vil jeg lige gøre opmærksom på en konkurrence, som jeg har lavet i samarbejde med Cover.dk. Her kan du vinde en dejlig goodiebag med nogle af mine yndlingsprodukter – mineralpudderet, som jeg – og en lang række berømtheder – ikke lever foruden; kulthårbørsten, som giver mere hår; musthave-hårelastikkerne som hårartisterne bruger backstage, og selvfølgelig min skønhedsbestseller Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke. Det er altsammen produkter, som jeg også har med i den popup-beautyshop, som jeg har lavet i samarbejde med Youheshe. Den finder du her, hvis du skulle være gået glip af den. Og konkurrencen – den finder du lige her

Foto: Cover.dk

Vind Margiela-parfumen!

26. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Selv skulle Martin Margiela have beskrevet sin parfume som noget, der minder om en kornmark som høstes lige efter et regnvejr, og den genopliver da også de næsten glemte grønne dufte, der kendetegnede 1970′erne, hvor cypres, grønne noter og jordagtige toner af mos og patchouli var de rigeur (det skal jeg nok vende tilbage til). Den slags dufte ligger ikke Margiela fjernt. Han har altid brugt patchoui-essens i sine butikker og kontorer, som en del af indretningen. Parfumøren Daniela Andrier, der også har kreeret legendariske parfumer som Prada L’Eau Ambrée og YSL Rive Gauche, hævder, at det er Margiela, der har hvisket hende formlen i øret på Untitled, som i år vandt adskillige prominente priser. Blandt andet Fifi Awards Perfume Extraordinaire og Accademia del Profumo Top Woman’s Niche Award. Vil du vinde den eksklusive parfume? Vi har allernådigst fået lov at udlodde tre Untitled-parfumer her på skønhedsbloggen. Alt, du skal gøre, for at blive en af de tre exceptionelt heldige vindere, er at dele et ganske særligt parfumeminde med os i kommentarerne her nedenfor, senest torsdag den 1. september 2011. Et duftminde, der får dig til at tænke på en kæreste, din bedstemor, en særlig situation, din børnehave eller noget helt femte. Der er nemlig ikke noget som dufte, der kan tage os tilbage i tiden. 

Foto: Arkiv

Vind sæsonens mest øjenåbnende mascara

1. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Er der én ting, du skal anskaffe dig denne sæson, så er det en mascara med masser af løft og længde. På podierne havde modellerne vipper så lange og tætte, at tressernes Twiggy-look blev slået med flere længder, og der er heller ikke noget som smukke vipper, der kan gøre et helt look. Hvorfor ikke vælge én, der er pakket ind i tidens hotte slangeprint (læs indlæggene her og her, hvis du ikke allerede har gjort det), især når du lige her på skønhedsbloggen kan være så heldig at vinde den? Sammen med Helena Rubinstein udlodder vi ikke mindre end 10 eksklusive sæt med den nye Lash Queen Fatal Blacks mascara (der sælges fire Lash Queens hvert minut verden over), der ikke kun har slangeprint udenpå. Mascarabørsten er inspireret af en kobraslange, og giver et helt særligt løft til vipperne, der får øjet til at synes mere åbent. Og det virker! Ovenikøbet får mascaraen selskab af Fatal Blacks Eye Pencil, vandfast og i en smuk bronzefarve, der passer perfekt til solgylden sommerhud. Helena Rubinstein selv gik aldrig ud uden eyeliner. Hvert sæt har en værdi af 410 kr. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen, er at dele dit mest øjenåbnende skønhedstip med os. Måske er det eyeliner, der gør forskellen for dig, måske er det måden, du bruger mascarabørsten, eller en særlig farve øjenskygge, der åbner dine øjne. Skriv løs her nedenfor i kommentarerne senest onsdag den 6. juli 2011. Og klik ind igen, vi har nemlig fået et par gode skønhedstips fra Helena Rubinsteins internationale makeupartist, som vi glæder os til at dele med jer. 

Foto: Helena Rubinstein

Et ekstra påskeæg

26. april - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Fik du ikke det påskeæg, du havde fortjent? Så er lejligheden her nu, for vi udlodder intet mindre end 6 Essie-kultlakker til 5 heldige vindere. Hvis du fulgte med i videoerne med den fantastiske kvinde bag Essie – Essie Weingarten – vil du vide, at en af hendes egne favoritter er Ballet Slippers. Det er også skønhedsredaktørernes favorit, berømt for sin helt perfekte lyse farve – ikke for hvid og ikke for rosa – der passer til alle hudtyper og øjeblikkeligt får dig til at se velplejet ud. Den samt fem af Essies øvrige bestsellers (inklusive Watermelon, Mademoiselle, Chinchilly, Mint Candy Apple og den matte topcoat Matte About You) kan du blive den heldige vinder af, hvis du skriver dit bedste negletip i en kommentar her nedenfor senest på søndag den 1. maj 2011. Det kan være alt lige fra negleolie og koldt vand, der hærder, til en særlig neglefil eller noget helt fjerde. De fem Essie-gaveæsker har en værdi af hver 610 kr. Er du i øvrigt gået glip af Essie Weingarten i videoerne, så se – eller gense – dem lige her

Foto: Essie

Vind og rul

12. marts - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Trænger dine øjenomgivelser til en opstrammer her efter en iskold vinter med lidt for lidt frisk luft og lidt for meget kunstig indevarme? Eller døjer du bare – som mange andre – med mørke rande og hævelser? Så iler vi fluks til undsætning med en konkurrence, hvor du kan blive den heldige vinder af to af de mest populære øjenprodukter, ikke kun på det danske marked, men også på det europæiske generelt. Der er selvfølgelig tale om Garniers berømte Eye Roll-Ons: Caffeine Eye Roll-On, der kombinerer massage og koffein, og Caffeine Anti-Dark Circles, der ydermere indeholder concealer. Den optimale kombination er Caffeine Eye-Roll om natten og Caffeine Anti-Dark Circles om dagen. Vi udlodder hele 10 sæt, og du kan frit vælge, hvilken nuance concealer, du ønsker. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen er at skrive nedenfor i kommentarfeltet, hvorfor du trænger til at vinde en øjenåbner. Så trækker vi lod blandt alle indsendte kommentarer. Konkurrencen løber frem til lørdag den 19. marts 2011

Foto: Garnier

Du kan stadig nå det

11. februar - 2011  - Artikel af Benedicte Balling

Det hedder sig, at din makeuppung siger rigtig meget om, hvem du er. Så er din fyldt med gamle makeupprodukter, tørre læbestifter og klistrede Gajoler, så er det måske på tide at få skiftet lidt ud. Og det er så heldigt, at du stadig kan nå at være med i konkurrencen om – ikke blot makeupprodukter til din makeuppung – men intet mindre end makeupartist Anne Staunsagers faste makeupkit under modeugen. Der er frist i dag, og du kan læse meget mere om, hvordan du kan vinde lige her. Klik også ind igen og få flere frontrow-hemmeligheder. 

Foto: L’Oréal Paris

Vil du til fest i modeugen?

25. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Mode og makeup hænger uløseligt sammen. Det ved YSL, der netop er gået ind som officiel sponsor af CPH Vision i Øksnehallen. Det fejrer de blandt andet med et særligt modeuge-look (tænk smoky eyes, røde læber og perfekt hud), som du kan få lagt, hvis du tager ind forbi deres stande hos enten Illum eller Magasin. Der kan forekomme lidt ventetid i modeugen, da Yves Saint Laurents makeupartister er kendt for sikre, at øjnene er smoky og læbestiften sidder, hvor den skal, og derfor er der nok en del, der vil smutte forbi til en touch up. Derudover inviterer YSL helt eksklusivt 5 heldige læsere her på skønhedsbloggen inklusive ledsagere til føromtalte CPH Vision Party (en ellers lukket fest for modebranchen), og alt, du skal gøre for at blive en af dem, er at sende en mail direkte til YSL på cpraestgard@dk.loreal.com med et par ord om, hvorfor det er dig, der skal vinde. Festen foregår lørdag den 5. februar fra klokken 23.00 i Skuespilhuset i København. Vinderne får direkte besked fra YSL. 

Foto: YSL 

Optakt til modeugen

24. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
I næste uge er der modeuge i København, og du kan glæde dig til masser af insider-tips fra endnu en prominent gæsteblogger, der har fingre og pensler i både modeller, makeup og trends. Der kommer også tips fra de såkaldte front rowers, altså kendisserne på første række, og meget mere. Og selv om jeg må melde pas på modeugen denne gang (i øvrigt den første modeuge i noget, der ligner 10 år, som jeg ikke har deltaget i), så betyder det jo ikke, at I ikke skal have adgang. Derfor kan 5 af jer – med ledsager – blive de meget heldige vindere af invitationer til modeugens hypede CPH Vision Party, hvor I kan feste med stylister, kendisser, designere og modefolk en masse. Det er YSL, der inviterer. Klik ind igen og hør, hvordan det kan blive dig. 
 
 
Foto: YSL s/s 2011

Få duften før alle andre

12. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vil du gerne have din parfume helt for dig selv? Så er chancen der nu, og den er ret enestående. For Belle d’Opium, som du kan læse om nedenfor, kommer først på hylderne den 23. februar, men jeg har helt eksklusivt fået lov at udlodde hele 5 styk af den smukke parfume, mere en måned før den rammer landet. Hver duft har en værdi af 435 kr. og alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen, er, at dele med os nedenfor i kommentarerne, hvad der får dig til at købe en parfume (emballagen, duften, historien, genkendelsen, gode minder eller noget helt sjette), senest på søndag den 16. januar. Så finder vi de fem heldige og absolut eksklusive vindere blandt alle jeres altid gode kommentarer. 

 

Foto: Belle d’Opium

4. adventsgave til tre heldige vindere

19. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så er det fjerde og sidste søndag i advent, og inden jeg trækker de tre heldige vindere fra sidste søndag, vil jeg åbne lågen for årets sidste advents-skønhedskonkurrence. Og det er ikke en hvilken som helst adventskonkurrence, for bag lågen gemmer sig tre økologiske, velgørende luksuspræmier fra ingen ringere end Jo Wood, der har udvalgt sine helt egne favoritter til jer. Jo, som du har kunnet læse om nedenfor, er tidligere gift med Ronnie Wood fra The Rolling Stones og har levet lidt af et afsindigt rockstjerneliv, før hun for en årrække siden besluttede, at alt i hendes liv skulle være sundt og økologisk. Også skønhedsprodukterne, som hun selv står bag, og som har en stor fanskare blandt skønhedsredaktører og celebrities verden over. Jos egne julefavoritter tæller Langa Organic Exfoliating Scrub, Usiku Organic Bath Oil og Usiku Organic Eau de Toilette, der har en fast plads i hendes håndtaske hele julemåneden. Samlet præmieværdi er 1.255 kr. pr. stk. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen om de tre eksklusive præmier, er, at skrive et par ord om, hvordan du overlever juleræset på skønneste vis, i kommentarerne her nedenfor senest onsdag 22. december. Måske handler det om lange karbade, masser af frisk luft, ansigtsmassage eller noget helt fjerde. Så trækker vi lod blandt alle kommentarer, og er du lidt nervøs for, om der ligger en håndmixer eller grydelapper under juletræet i næste uge, så er dette i al fald en ekstra julegave, der med garanti falder i tre læseres skønhedssmag.  

Foto: Jo Wood Organics

Vil du med til Elizabeth Ardens 100 års fødselsdag?

5. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

På onsdag den 10. november fejres en af skønhedsverdenens helt store ikoner med et brag af en event i Moltkes Palæ i København. Du kan være sikker på at finde mig på pletten (hvor jeg selvfølgelig lægger meget mere ind om Miss Arden og hendes fantastiske bedrifter), og jeg har derudover fået mulighed for at udlodde to af de ellers meget eksklusive billetter her på skønhedsbloggen. Vil du være med til at fejre Elizabeth Arden i selskab med 300 gæster, inklusive kendisser, musikunderholdning, drinks og goodiebags, så skriv det første, der falder dig ind, når vi siger Elizabeth Arden, i en kommentar under indlægget her, senest på mandag den 8. november klokken 12.00. Vi trækker én vinder, der modtager to billetter til festen, som løber fra klokken 20.30-24.00. 

Illustration: Elizabeth Arden 

Vind! – vi er i gavehumør

29. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I anledning af festsæsonens snarlige komme og ikke mindst i anledning af de forrygende Beauty Brunches, som jeg afholder to søndage i november i samarbejde med Magasin og Max Factor, har jeg tiltusket mig hele 5 sæt af Max Factors helt nye (og i øvrigt CO2-neutrale) Xperience-makeupserie med foundation, mascara og en helt særlig glossbalm, som modellerne stod på ryggen af hinanden for at få fingre i under de seneste modeuger. Læs mere her. Alt, du skal gøre for at være med i konkurrencen om de 5 Xperience-sæt til en værdi af 367 kr. pr. sæt, er at skrive en kommentar under dette indlæg med dit mest festlige skønhedstip, senest onsdag den 3. november 2010. PS: Har du svært ved at få makeuppen til at sidde og læbestiften til at holde, så guider Max Factors makeupartist Mina Ingerslev og jeg dig sikkert igennem til vores Beauty Brunches, hvor Mina også vil vise, hvordan du kan lægge en smuk makeup på fem minutter med Xperience. Læs hvordan du kommer med lige her.  

Foto: Max Factor

Hvis du er hurtig på tasterne

27. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… kan du blive en af de heldige vindere af 10 x 2 fribilletter til den fantastiske film Somewhere, skrevet og instrueret af ingen ringere end Sofia Coppola, der også stod bag kultfilm som Lost in Translation med Scarlett Johansson og Marie Antoinette med Kirsten Dunst. Somewhere vandt dette års Gyldne Løve for Bedste Film ved Venedig Filmfestival for nylig, og i hovedrollerne finder du ingen ringere end Stephen Dorff og skønne Elle Fanning, der allerede har taget publikum med storm. Og så foregår filmen på det legendariske Chateau Marmont Hotel i Hollywood, hvor Hollywood-stjernerne flokkes. Somewhere får premiere i morgen torsdag i Odense, Århus og København, og du kan se traileren her. Jeg har fået fingre i 10 x 2 billetter (der gælder en måned), som vi trækker lod om blandt alle, der tilmelder sig mit (ganske gratis) nyhedsbrev inden fredag den 29. oktober 2010 klokken 12.00. Du finder let tilmelding i bloggens højre spalte. Er du allerede tilmeldt nyhedsbrevet, så siger du det selvfølgelig blot videre til din veninde og beder hende om at tage dig med som ledsager.  

Foto: Somewhere

Sidste chance (næsten)

9. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Husk at, det i morgen – søndag – er sidste chance for at være med i konkurrencen om det fine økologiske Balm Balm-hudplejesæt med kokos-renseolie, hibiscus-ansigtsmaske og rosenserum. Alt, du skal gøre for at deltage, er at skrive dit sjoveste/bedste/hyggeligste/mest effektive eller fuldstændig uundværlige bedstemor-skønhedstip under indlægget her – og glem ikke at læse de mange fine bud, der allerede er kommet ind. Jeg lover, at du bliver i godt humør.  

Foto: Arkiv

Vind!

2. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

De 50 økologiske Balm Balm-læbebalms fik hurtigt ben at gå på i dag til interviewet på Feminas Livsstilsmesse (foruden til læberne kan den bruges til neglebånd, hårspidser, rifter og øjenmakeupfjerner). Tak til alle jer, der mødte op. Men alle I andre skal ikke snydes, så her kommer fluks den lovede konkurrence om en komplet Balm Balm-ansigtsplejeserie. Tænk den lidt som din bedstemors hudplejerutiner med tynde musselinsstykker til at fjerne den milde kokosrenseolie, og en hibiscus-ansigtsmaske, som du selv rører op. Serien består af fire produkter til en samlet værdi af 730 kr., og fordi de ikke indeholder vand, er produkterne 100% økologiske. Lyder det som noget for dig? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet her nedenfor med dit sjoveste/hyggeligste/mest effektive/uundværlige bedstemor-skønhedstip senest fredag den 8. oktober. 

Foto: Balm Balm 

Vind modeugens mest eftertragtede mascara

23. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg havde egentlig annonceret en konkurrence, hvor én heldig vinder kunne vinde et skønhedslook fra modeugen. Men så fik jeg fingrene i modeugens mest eftertragtede mascara (den prydede vipperne på utallige modeller på podierne) og, hvad en af Danmarks førende makeupartister Anne Staunsager kalder ”en af de bedste mascaraer, jeg har prøvet”. Der er tale om L’Oréal Paris’ Volume Million Lashes mascara, som jeg har charmet mig til ikke mindre end 30 styk af til udlodning her på skønhedsbloggen. Hver mascara har en værdi af 139,95 kr. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen, er at fortælle her nedenfor i kommentarerne senest på søndag den 29. august 2010, hvad der kendetegner din drømmemascara. Fylde, længde, buer, tæthed, pleje, børste eller noget helt andet. Skriv løs i kommentarerne her nedenfor. Så trækker vi lod blandt alle indlæg. Personligt er jeg spændt på at høre, hvad I drømmer om, når det kommer til jeres vipper. 

Foto: L’Oréal Paris 

Vind en smuk hud

9. april - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Måske kan du ikke lige sætte en finger på, hvad det er, der gør, at din hud ikke er helt så ensartet og glødende, som du godt kunne tænke dig. Med stor sandsynlighed handler det om pigmentforandringer og små misfarvninger eller uensartetheder, som tilsammen udgør et af de største problemer for kvinder i øjeblikket, når det kommer til deres hud. For udover at huden har et kedeligt skær, får det dig faktisk også til at se både grovere og ældre ud. Du kan selvfølgelig dække det med foundation eller mineralpudder, men ville det ikke være dejligt, hvis du kunne få et produkt, der gør pudder og foundation næsten overflødigt? Hele tyve læsere her på skønhedsbloggen får nu mulighed for at prøve på helt egen hud, hvad det betyder at have en smuk, ensartet udstråling. Vi udlodder nemlig 20 styk af Cliniques helt nye Even Better Clinical Dark Spot Corrector, der betegnes som et af de helt store gennembrud indenfor hudpleje lige nu. Magasinet Marie Claire har kåret det som et af de 25 produkter i 2010, der ændrer dit liv. Lyder det som noget for dig? Så skriv en kommentarer under dette indlæg om, hvorfor netop du kunne have glæde af det nye produkt. De første tyve, der kommer med en god grund, modtager et styk Even Better Clinical til en værdi af 395 kr. med posten. 

Konkurrencen er slut, og de 20 vindere har fået direkte besked pr. mail. Mange tak for alle jeres gode, relevante kommentarer. Jeg skulle hilse mange gange fra Clinique og sige, at I alle er velkomne til at gå forbi nærmeste Clinique-stand og høre nærmere om Even Better Clinical og hvad det kan gøre præcis for jer. Der er også mulighed for at få en prøve med hjem, så længe lager haves.

 

billede-5

Foto: Clinique