Her er min ‘guilty pleasure’

28. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Hvis vi skal blive et øjeblik ved dét med at huske sig selv i den travle julemåned, så vil jeg lige benytte lejligheden til at nævne en af de ting, jeg selv sværger til. I virkeligheden kan man nok kalde det for min ‘guilty pleasure’ for helt godt for huden (og bæredygtigheden) er det ikke. Til gengæld er det virkelig godt for min krop og psyke. Vi taler lange, varme bade. Meget varme. Åh, det er det bedste, jeg ved og for mig hænger velvære uigenkaldeligt sammen med badekar (også når jeg er på hotel), og jeg begræder den tendens i 1980’erne, hvor alle badekar blev smidt ud til fordel for brusenicher. Jeg ved, at det ikke er den mest bæredygtige skønhedstrend at fylde et badekar med vand. Og jeg ved, at ingen eksperter nogensinde har sagt, at meget varmt vand er godt for huden. Slet ikke om vinteren. Men et varmt karbad kan så meget for ens velvære, stressniveau, psyke, søvn, ja, jeg kunne blive ved. Mit yndlingsbad er i øvrigt dette (du sover som en baby) og det er også en virkelig god julegaveidé til veninder/søstre/mødre/kolleger, der trænger til en lille pause i hverdagen.

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 28, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Nu kan jeg faktisk ikke nænne at tage strømper på

13. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Jeg kan virkelig godt forstå, at førende stresslæger i udlandet bruger pedicure som en del af behandlingen af deres patienter (læs med her, hvis du enten ikke tror på det eller gerne vil vide mere). Få ting kan få én mere ned i gear end grundig selvforkælelse og en velplaceret fodmassage – og de dér fødder fortjener vitterlig en omgang efter at have været lukket inde i varme støvler hele vinteren. Så i dag lagde jeg mig i stolen i spa’en på Kurhotel Skodsborg, iførte mig hovedtelefoner, blid klavermusik og en lille silkepude på øjnene, og lod mine fødder forkæle i halvanden time med boble-fodbad, tyrkisk scrub, mineralske maskeindpakninger og masser af massage (man kan nemlig bestille ekstra fodmassage, hvis man er til den slags). Te og ingefærshots indenfor rækkevidde. Nu har jeg verdens mest veltilpasse fødder. Faktisk kan jeg ikke nænne at tage hverken strømper eller sko på. Det kan virkelig anbefales at forære dig selv – og dine fødder – en fodbehandling. Det er dine fødder, der skal bære dig gennem livet, og lige om lidt skal de endda gøre det i lidt lettere og garanteret også mere åbne sko.

Bor du ikke lige i nærheden af Kurhotel Skodsborg, så kan jeg varmt anbefale denne. Men massagen må du så selv klare.

fødder

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 13, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Med et fint ord hedder det ‘psych derm’

1. juni 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 7 kommentarer.

Forleden var jeg inviteret til eftermiddagshygge med Ole Henriksen i det fine Dronning Louises Tehus i Bernstorffs Slotshave. Det var i anledning af lanceringen af Oles nye Power Bright 3-trinssystem, der er en såkaldt intensiv brightening hjemmebehandling af huden til alle, der gerne vil have ‘The Ole Glow’. Det er altid en fornøjelse med Ole, der havde sat fuld musik på højttalerne og udelukkende sine egne kostfavoritter på bordet (ingen salt, overhovedet, hvad der for mig er langt værre end at undvære sukker). Fra første gang, jeg besøgte Ole i hans hus i LA og talte ‘butt facials’ (vil du vide, hvad det er og hvad der ellers skete, da jeg besøgte Oles hus og spa, så læs med her) og Hollywood, har jeg været fascineret af hans tilgang til livet og hvordan det i virkeligheden påvirker huden. På skønhedssprog har det fået en fin betegnelse – Psych Derm – der handler om at hud og sind interagerer og har en, måske, langt større indflydelse på hinanden end vi tilegner det. Jeg skrev allerede om dette fænomen (uden at kende denne nye trendbetegnelse) i min første skønhedsbog for ni år siden, og i virkeligheden har vi kendt til det i årtusinder. Livsglæde kan ses på huden, og det samme kan, omvendt, en depression eller stresstilstand. Skønhedspleje handler derfor om langt mere end Power Bright-produkter, selv om de også kan hjælpe gevaldigt på det.

Are you happy?

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 1, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Sæt denne på, mens du læser! (vi taler god energi)

16. maj 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Inden du læser videre, så klik lige her<< og lyt så til musikken, mens du fortsætter indlægget. Sangerinden er den unge, hypede engelske singer-songwriter Izzy Bizu, der er kommet på alles læber med nummeret White Tiger, som du hører nu. Jeg blev præsenteret for det til en særlig event i Paris for nylig og har hørt det utallige gange siden, fordi det gør mig i godt humør og giver mig energi, hvad der må hævdes at være lidt af en mangelvare i mit ofte temmeligt hektiske liv. Jeg er ikke den eneste, der lever lidt hurtigt og med vel rigeligt om ørene. En international undersøgelse om såkaldt ‘urban fatigue’ (altså hverdagstræthed) foretaget i november/december sidste år blandt 3000 kvinder viser, at 40% af kvinderne ville ønske at deres (vågne) dag kunne forlænges til 11-24 timer, og 44% føler sig trætte mindst én gang om dagen. Så er der 43%, der konstant føler, at de har glemt et eller andet vigtigt, og 1 ud af 5, der bogstaveligt talt falder i søvn et eller andet (upassende) sted i løbet af dagen. Det giver sig også til kende udenpå. 58% føler, at de ser langt mere trætte ud end godt er, og stress får 1 ud af 5 kvinders hud til at slå ud. Der er sågar én, der hævder, at ‘udhvilede individer enten er teenagere, babyer eller forkælede kæledyr’. Er det noget, du kender til? Så lyt til nummeret igen og få lidt energi i kroppen. Og når du klikker ind næste gang, så byder jeg ind med opskriften på, hvordan du får den – energien – tilbage i huden (og ja, det er dét, der blandt andet inkluderer gojibær, fransk melisse og en særlig ny hudplejekategori, som du kan få stor glæde af at kende til. Oven i købet kan du være heldig at få den lige lukt ind ad døren).

Energy

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 16, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Når bølgerne går højt (eller 5 gode afstresningstips)

2. februar 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Sådan en modeuge kan godt være ret hektisk, og når mine egne bølger går højt, sværger jeg til aromaterapi. En af mine yndlingsbehandlinger i den henseende er det ayurvediske mærke Avedas Stress-Fix Massage, der kan få mig til at falde fuldstændig hen. Jeg er også stor fan af Stress-Fix Soaking Salts – en afstressende badesalt (dyr, men virkelig god) – som jeg bruger hjemme i badekarret og til fodbad. Det er et dejligt aftenritual, og i øvrigt en af anbefalingerne fra Avedas Spa- og Wellnessekspert Helga Hefner, der udover det afstressende aftenbad, anbefaler disse ting: 1) Vælg en velafbalanceret, økologisk og sæsonbetonet kost, fri for konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer. 2) Drik mindst to liter vand dagligt. 3) Få mindst otte timers rolig søvn (hun har helt sikkert ikke små børn!) og gå i seng inden klokken 22 hver aften og stå op før klokken 06. 4) Hold pauser! Træk vejret dybt ind mindst 6 gange hver eneste time. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale sidstnævnte. Det er effektivt, gratis og du kan starte med det samme.

Vil du have flere vejrtrækningstips, så er det blot at klikke her.

Stress-Fix-Flowers

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 2, 2014 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Er din hud (jule)stresset?

17. december 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Én ting er vinterhud, en anden er stresset hud. Og du kender det måske. Når livet løber fra dig og du i forvejen ikke føler, at du slår til, sætter kroppen typisk prikken over i’et og kvitterer med en træt, … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 17, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Pangfarver og pedicure, der afstresser

22. maj 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Forleden fik jeg en kommentar fra Louise og et spørgsmål om, hvilken lakfarve, der skal på tæerne denne sommer. Er du til pangfarver, så lad dig inspirere af de kirsebærrøde lakker, som modehuset Prada viste til sit show, og husk, at … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 22, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

5 bade om dagen

1. juli 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Jeg har både i min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke og her på skønhedsbloggen anbefalet at snuppe et langt velgørende karbad, eller blot et brusebad, hvor du går helt ind under vandstrålerne, så du lukker … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 1, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hårtab(u)

23. april 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Første gang hårtab kom på dagsordenen sådan rigtigt var i 1980’erne, hvor Regaine kom på banen som et mirakelmiddel til tyndhårede mænd. Det var ellers ikke noget, man talte om og slet ikke i relation til kvinder. Men sådan er … Læs resten

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 23, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

27 minutter

5. november 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Det er, hvad Magasin er kommet frem til, at kvinder i gennemsnit bruger på sig selv om morgenen, til tøj, makeup og hår. For nylig blev jeg kontaktet af Berlingske Fri, der ville høre, hvad jeg syntes om det. Det … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 5, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

3 hurtige til Sarah

13. maj 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Men hvad gør grundlæggeren af en hudplejeserie til stresset hud selv for at undgå stress i hverdagen? Her kommer 3 hurtige til Sarah Kugelman: 1) Det produkt, du ikke lever uden? Skyn Iceland Icelandic Relief Eye Cream. Stress synes hurtigt på … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 13, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Dét gør stress ved din hud

12. maj 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Ifølge Sarah Kugelman bringer stress huden i ubalance, så den opfører sig anderledes end den burde. Ud af det blå får udslæt på kinderne, du vågner med en bums i ansigtet, du får sorte rande under øjnene, og du får … Læs resten

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 12, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Sarahs 5 tips mod stress

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar

For grundlæggeren af hudplejeserien Skyn Iceland er stress absolut ikke fremmed. Faktisk fik hun at vide af sin læge, at fortsatte hun sin stressede livsstil, så ville hun ikke opleve sin 40 års fødselsdag. Stressen satte også sine tydelige spor … Læs resten

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 12, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.