I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Vi bliver ved dét med kæberne og maven – derfor hænger det sammen

Jeg har fået et hav af spørgsmål fra jer om, hvorvidt man kan bruge vores Gua Sha på maven. De kommer fra alle sider lige fra hende med den (ekstra)søde tand, hvor sukkeret måske har sat sig lige lidt mere end hun har lyst til. Fra hende der nyligt er gået i overgangsalderen og oplever at hormonerne (også) spiller hende et puds på maven. Fra den nybagte mor, der bare gerne maveskindet tilbage i vante folder. Og hende, der bare gerne vil afprøve nye måder at få glæde af sin Gua Sha.

Maven er et på alle måder sårbart sted. Den gemmer på alle vores mest vitale organer, og den gemmer også på et hav af følelser. For nogle er mavemassage noget af det mest grænseoverskridende, de kan opleve, og derfor spørger behandlere altid først, inden de masserer løs på folks maver. Det er klart et af de steder, vi kan føle os allermest nøgne.

Og jo, det kan du godt. Bruge din Gua Sha på maven. Men der er én vigtig ting, du skal huske (det har jeg skrevet om her).  Men hvad nu hvis du fik langt mere ud af at bruge den et andet sted på kroppen og stadig fik resultat på maven?

Jo, den er god nok. Jeg løftede sløret lidt forleden. Det handler om kæberne. Kæbespændinger, mere specifikt. Studier viser nemlig, at rigtig mange af os, ikke kun døjer med kæbespændinger (!!), men også af ekstra fedt på maven på grund af dem. Når du spænder i dine kæber, sender du signaler til din krop om at du er stresset. Det kan godt være, at du ikke føler dig stresset, men det er den reaktion, kroppen oplever. Når kroppen oplever en konstant følelse af stress (mange døjer med kæbespændinger i årevis, inden de gør noget ved det) stiger niveauet af kortisol og adrenalin og det sætter sig typisk som fedt lige midt på maven. Det er lidt samme reaktion, du kan opleve, når du ikke får nok søvn. Det ender ofte også på maven (og kan være ultrafrustrerende, når man som nybagt mor ikke rigtig kan gøre så meget ved den pokkers søvnmangel – det har jeg skrevet et kapitel om i min Yummy Mummy-bog inklusive gode tips). Kæbespændinger kan i øvrigt også give søvnmangel, og ja, så er der double-trouble.

Hvis du vil have din krop til at reagere anderledes, er der to ting, du kan gøre. Stresse ned (det er ofte lettere sagt end gjort) og mindske dine kæbespændinger. For nogle kan det handle om en tur til tandlægen for at få rettet til. For andre om kranio-sakral massage eller om at anskaffe sig et helt nyt skrivebordsarrangement på jobbet, så du ikke sidder forkert og spænder. Der kan også være nogen, der kan have brug for at kigge lidt nærmere på, om der måske er noget de (rent mentalt) bider i sig.

Men lige her og nu kan langt de fleste have stor glæde af at finde Gua Sha’en (eller jaderullen) frem fra skuffen og bruge den på kæber og kæbelinje. Vores Gua Sha to To er eminent til formålet, da den har den helt korrekte bue til kæbeområdet. Om aftenen er den eminent til at samtidig at afstresse krop og kæber efter en lang dag, og døjer du endvidere med kæbespændinger om natten, kan det være en god idé at have den liggende på natbordet og bruge den kort om morgenen til at lindre. Husk altid lidt ansigtsolie, når du bruger Gua Sha i ansigtet, så du ikke trækker unødigt i huden.

Hvis du er flittig med den, vil du måske oven i købet se en forskel rundt om maven også.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...