Hvad har Trump med din skønhed at gøre?

28. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

I går var jeg til inspirationsdag hos L’Oréal, hvor en række af husets kommende lanceringer blev sat i et større (trend)perspektiv. Vi kom således rundt om alt lige fra den metalliske trend og draping til kropsidealer, Gigi Hadid og ja, tarotkort (sidstnævnte kan du i øvrigt se på min Instagram @charlottetorpegaard smukt udformet af illustrator Mette Boesgaard). Jeg tænker, at jeg vil tage nogle af dem op de næste par dage, så I også ved, hvad der er i vente. Én af de ting, vi taler meget om i øjeblikket, både i modeverdenen og i skønhedsbilledet er politik. Det kom stærkt til udtryk på T-shirts og tøj på podierne under de seneste modeuger ligesom den tilbagevenden til naturen og de rolige farver i makeuppen lige nu ses som et udtryk for, at vi har brug for en stabil base midt i kaos. I dag læste jeg meget apropos en amerikansk artikel om et skønhedsfænomen – Trump-Induced Jaw Clenching – altså at vi stresser så meget over verden omkring os, at det sætter sig som spændinger i vores kæber (læs: med hovedpine, nakkesmerter, tandproblemer, søvnudfordringer og for tidlig ældning til følge). Ifølge hudguruerne i artiklen (og det var ikke hvilke som helst af slagsen) er det en af de ting, de behandler allermest i øjeblikket. De fleste af os kan jo desværre nok nikke genkendende til fænomenet – jeg kan i al fald og hernede i skønhedspavillonen er det ofte noget, der kommer på tale, når vi taler hud og tyngdekraft. Heldigvis er der noget, du kan gøre ved det – og det er ganske enkelt. Brug din jaderulle (find min håndlavede jaderulle her) eller alternativt kan du bruge din Gua Sha (det er denne her) til at afslappe musklerne og skabe cirkulation igen. Kør blot hen over huden i kæberegionen, tindingerne og på halsen – gerne dagligt enten om morgenen, hvis du har tendens til at spænde om natten, eller om aftenen efter en stresset dag. Personligt foretrækker jeg jaderullen, der har en nærmest meditativ effekt, når du bruger den (jade siges netop at være meditativ), men du kan sagtens bruge din Gua Sha, hvis du har den allerede. Jeg behøver ikke at sige, at det også har en stor effekt på din hud, vel?

Jeg byder ind med flere trends de næste par dage. Hold dig endelig til.

stock toupee for men

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 28, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hvis du ikke har en kæbelinje, så tegn den!

7. oktober 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Jep, det er modeguru Tom Ford, der står bag udtalelsen, og det er jo godt nyt for de af os, der med alderen måtte få et – skal vi sige – mere hængende udtryk i huden og en mindre defineret kæbelinje end vi måske kunne ønske os. Tom Ford-fans sværger derfor til guruens berømte Shade and Illuminate-palette, der har fået så stor succes ikke mindst fordi den siges at kunne skabe en kæbelinje så skarp som Linda Evangelistas. Den indeholder en lysnende lifting-cream til at highlighte kæbelinjen og en mørk version til at skulpturere med. Helt enkelt handler det om at highlighte din kæbe med den lyse og skulpturere under kæben med den mørke. Og hvorfor fortæller jeg det? Tom Ford er netop lanceret herhjemme, så nu kan du få fingre i både omtalte Shade and Illuminate og hans øvrige makeupprodukter, hudplejeprodukter og ikke mindst parfumer. Det er hos Magasin Kgs Nytorv, og der er også et lille udvalg hos Magasin Århus og Odense. Læs også hvad jeg sagde til ELLE for nylig, da de spurgte mig om, hvad jeg synes om Tom Ford. Det er lige her.

Linda Evangelista

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 7, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.