Glow pops (jo, superfood-is er det nye)

20. oktober 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg var egentlig ved at poste et indlæg med en opskrift med basilikum, æbleeddike og blåbær, som kan være en (for nogle, kærkommen) afveksling til det klassiske glas vand med citron og ingefær, som mange drikker om morgenen. Men det er jo fredag. Og ferie. Så jeg fik meget mere lyst til at fortælle jer, at sunde smoothies, broths juicer er so last year, når det kommer til at få en masse vitaminer, antioxidanter og mineraler indenbords. Nu handler det om Glow Pops. Jo, den er god. Superfood-ispinde, der kan sætte gang i hele dit system om morgenen, fylde dig med chia og gode sager til frokost eller smage som din yndlings-cocktail om aftenen. Vi taler hud, immunforsvar og forbrænding, når de førende indenfor Glow Pops folder sig ud. En af dem er Liz Moody, som blandt andet er en Gwyneth Paltrow-yndling, og har du plads i fryseren (og ikke er alt for kuldskær), har hun skrevet en – ret indbydende – kogebog (frysebog, burde det vel retteligt hedde) med sine yndlingsopskrifter, der tæller alt fra Spicy Arugula Japeno og Pink Lemonade til Neapolitan, der er anbefalingen, når det kommer til din hud.

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 20, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En julehilsen fra London (med de seneste skønhedstrends)

2. december 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Åh, London i december. Få byer kan matche London, når det kommer til julestemning. Jeg har drukket udsøgt afternoon tea i tunge veloursofaer på Soho Hotel, gået under al glitterpynten i Regent Street, spist quinoakager hos Le Pain Quotidien og vindueskigget på alle de små fine beautybutikker i Covent Garden. Og så har jeg selvfølgelig været i Liberty. Jeg elsker Liberty og kan bruge timevis i deres Beauty Hall, der altid giver mig masser af nye idéer og sætter tingene i perspektiv. Lige nu handler det rigtig meget om skønhedsprodukter, der heler, styrker, reparerer og øger din sundhed. Skønhed og sundhed er virkelig smeltet sammen, og stadig flere af Libertys hitprodukter er skabt, ikke af dermatologer, men af læger fra andre felter. Der står vegetarkogebøger i skønhedsafdelingen, fiskeolie blandt parfumerne og mælkesyrebakterier på natcremerne. Lige i min smag. Jeg fik da også købt lidt forskelligt med hjem. Blandt andet den prisbelønnede natcreme fra Aurelia, immunolien fra de Mamiel og den reparerende Healgel, som skulle være lidt af et vidundermiddel til blød hud. Og så købte jeg selvfølgelig fine håndsæber med Libertys eget fine print.

PS: Dagens låge i skønhedsjulekalenderen gemmer på en duft, der også har en ganske særlig virkning. Det er lige her, du vinder<<

IMG_3182

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 2, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Bakterier, der giver smuk hud (og mindsker akne)

23. august 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

En sund tarmflora har indflydelse, ikke kun på dit immunforsvar og din sundhed, men også på din hud. Er din mave i ubalance, kan det sætte sig i huden som irritation, akne og udslæt. Allerede i 1961 konkluderede et studie med probiotika til 300 aknepatienter, at 80% kunne påvise en synlig forbedring. Nyere studier fra Rusland og Italien viser, at probiotika hjælper aknepatienter til at hele bedre og hurtigere, mens et mindre studie fra 2010 i publikationen Nutrition fandt, at aknepatienter, der indtog en Lactobacillus-fermenteret drik gennem 12 uger, producerede mindre sebum i huden og havde færre akneudbrud. Det har åbnet op for ny research, der skal undersøge om probiotika i cremer kan have en lignende effekt, og meget tyder på, at det vitterligt kan mindske akne og inflammation med op til 50%. Der er sågar tale om, at probiotika kan få din hud til at se yngre ud. Du kan allerede finde hudplejeprodukter med et indhold af probiotika på hylderne, og de bliver helt sikkert ikke færre i fremtiden. Den første hudplejeserie baseret på mælkesyrebakterier hedder Nude. Den blev lanceret af øko-entreprenøren Bryan Meehan i tæt samarbejde med med Ali Hewson (der er gift med rockstjernen Bono) og er helt uden tilsætningsstoffer og endda velegnet til veganere. Siden er flere kommet til, herunder Chantecaille, Gatineau og Clinique, der har probiotika i deres Redness Solution. Senest har Elizabeth Arden inkluderet probiotika i deres nye Superstart Superbooster, som du kan høre mere om i denne lille Youtube-film med Uffe Buchard og undertegnede. Du klikker blot lige her<<

Nude-Skincare

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 23, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Levende te giver tykkere hår

22. august 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

Vi tager lige et lille smut til Hollywood, for der er intet som Hollywoodstjerner, som kan skabe en trend. Her er sportsdrikke og kokosvand fejet af bordet til fordel for helseteen kombucha, der hævdes at kunne turbo-booste dit immunforsvar. Kombucha er en te, fermenteret på samme måde som yoghurt, og anerkendt som helsedrik i Kina gennem mere end 2000 år. Kombucha blev opdaget af Hollywoods helse-elite og spredte sig hurtigt til stjernerne, der gerne ville nyde effekten af en bedre fordøjelse, en smukkere hud og et tykkere hår, som den hævdes at give. Ja, sågar tilskrives den en form for spirituel ro. Det er der nu ingen videnskabelige beviser på. Det er der derimod på det faktum, at indholdet af aktive mælkesyrebakterier i kombucha, yoghurt og andre mælkesyrede fødevarer som miso, sauerkraut, grøntsagsjuice og kefir holder din mave i balance, og her sidder størstedelen af dit immunforsvar (jeg hygger selv med lidt grøntsagsfermentering efter opskriften fra Thomas Rode og Thilde Maarbjerg her). Læger mener sågar, at du kan undgå en stor del af de truende livsstilssygdomme, vi døjer med herhjemme, hvis du holder din mave naturligt i orden. Derfor er interessen for probiotika voldsomt stigende. Rigtig mange eksperter mener også, at en stor del af dine hudproblemer – hvis du har sådan nogle – stammer fra et dårligt tarmsystem. Ja, du læste rigtigt. Det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Karma Kombucha

 

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 22, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En yoghurt om dagen (holder huden smuk)

21. august 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Uanset hvor man vender og drejer sig i øjeblikket bliver der talt om fermentering. Aarstiderne holder kurser i det, bøger bliver udgivet, nye kosttilskud bliver lanceret og cremer bliver fyldt med det. Måske læste du allerede min artikel om det i Feminas sundhedsmagasin MOVE for et halvt års tid siden eller her på skønhedsbloggen, hvor jeg også har skrevet om det. I så fald undskylder jeg, at det kommer her igen. Men der er stadig mange, der ikke helt har set fidusen med det, og en god ting kan ikke siges for meget. Og du kender sikkert allerede det gamle bedstemortip med at smøre yoghurt i ansigtet for at få en glat og blød hud. Tro mig, det var et fast ritual i mine teenageår, tillige med æggeblommer i håret. Det sidste skal du absolut holde dig fra! Dét med yoghurten er til gengæld ved at blive stærkt moderne igen. Gode aktive yoghurter byder nemlig på et højt indhold af probiotika – mælkesyrebakterier – som alle taler om i øjeblikket. Og på bedste bedstemor-manér må du gerne lave dem selv, eller frisk-fermentere dem, som det hedder. Det vender vi lige tilbage til. Først skal vi en tur til Hollywood. Det er næste gang, du klikker ind.

korres greek yoghurt

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 21, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Shinrin-Yoku (og om at bade i træer)

29. maj 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer

Forleden holdt jeg foredrag om tidens største spatrends for en række behandlere herhjemme. Her talte jeg blandt meget andet om et japansk koncept, som jeg er ret fascineret af, nemlig shinrin-yoku, der oversat betyder at bade i træer. Ikke bade i bogstavelig … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 29, 2015 i kategorien Diverse. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En svamp om dagen holder doktoren væk (og huden smuk)

22. januar 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

For nylig var jeg i Monaco med moderedaktøren fra finsk Cosmopolitan, hvor samtalen hurtigt faldt på Four Sigma Foods – de  finske drenge, der er gevaldigt i vælten med deres insta-svampe som anbefales af alle lige fra yogaguruer og atleter, … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 22, 2015 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Privat saunagus

12. januar 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Læser du jævnligt med her på skønhedsbloggen eller hvor jeg ellers boltrer mig, kender du min anprisning af Lotte Arndal og hendes ‘bootcamp’, som jeg tilskriver mange gode ting, ikke mindst min fuldstændig komplikationsfri graviditet og lette fødsel (okay, det … Læs resten

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 12, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Champignon-parfume

16. november 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

For nylig fik jeg en mail fra Noah med link til intet mindre end en parfume baseret på en særlig svampearoma, som mange vil karakterisere som duften af frisk muld. I Cuir et Champignon er den mikset med de lidt … Læs resten

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 16, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.