Don’t waste your time

22. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 7 kommentarer.

En af de kedeligste ting, jeg ved, er at tørre hår. Åh, det er kedeligt. Og det tager lang tid om morgenen, og jeg har endda ikke hverken det meste eller det tykkeste hår i verden. Hvis nogen blot kunne opfinde noget, der kunne gøre det interessant eller til en lille fornøjelse. Det samme gælder en række andre dagligdags ting, som vi gør, fordi vi skal, men måske irriterer os lidt over og skynder os at få det overstået. Men så er det, at mennesker som Stephanie og Richard, der står bag de fine Lebon-tandpastaer, pludselig stopper op og tænker anderledes. For ikke blot er tandpastaerne økologiske og veganske, de er også bæredygtige, hvad stadig flere går op i, inklusive mig. Men det allerbedste ved Lebon er netop at vi ikke skal spilde vores tid på noget tidspunkt. Derfor er smagene i deres tandpastaer ikke kun lavet hos det fornemmeste parfumehus i Grasse i Sydfrankrig, de er også komponeret til at tage dig ud på en lille rejse. Tænk at starte og slutte dagen med at tage en lille tur til det berømte Beverly Hills Hotel i LA, som den pink tandpasta er inspireret af (tænk stjerner som Marilyn Monroe, Lauren Bacall og det berømte foto af Faye Dunaway dagen efter the Oscars), eller til Costa Ricas øde strande med den orange. Der er den gule, der tager dig til La Grande i Brasilien med en pina colada i den ene hånd og et badehåndklæde i den anden og den hvide der skifter pina coladaen ud med en mojito med sweet mint. Nå ja, så er der den grønne, der tager dig til en tur til Cap Ferrat og den blå til Eden Rocks i St. Barths, ved den berømte swimmingpool, hvor alle stjernerne kommer. Det er gråvejr udenfor, morgenerne er tidlige og mørke og dagene korte. Hvad venter du på?

Hvor vil du hen næste gang, du børster tænder?<< (Lebon er i øvrigt også en virkelig fin værtindegave, mandelgave, adventsgave – og julegave).

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 22, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Har du en happiness box?

12. januar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

I går lagde Anne Larsen (du kender garanteret Anne for gode madbøger om anti-inflammatorisk kost og senest en virkelig fin kogebog om æg – begge dele store trends indenfor skønhedsverdenen) et billede op af min ILOVEBEAUTYboks på Instagram. Den med ‘With Love from Me to Me’. Og det er jo fantastisk dejligt i sig selv at den blev lagt op, men det er selvfølgelig ikke derfor jeg skriver. Jeg nævner det, fordi Anne bruger selve æsken til, hvad jeg ikke havde hørt om før, sin helt egen Happiness Box. Det er et begreb opfundet af bestsellerforfatteren Elizabeth Gilbert (jo, det er hende med Eat, Pray, Love) og går i al sin enkelhed ud på hver dag at skrive en lille lap med noget, du er taknemmelig over. Og så putte den ned i boksen. Når året er omme, er din boks fyldt med fine små ting og minder, som du kan læse og glædes over. Eller du kan stikke hånden i den på dårlige dage, hvor du har brug for at huske på, at der er en masse gode ting i dit liv. Typisk viser det sig at være de helt små ting, der ender i æskerne, men der er frit valg på alle hylder. Jeg blev rigtig glad over at se, at mine ILOVEBEAUTYbokse bliver genbrugt så fint og giver hermed – taknemmeligt – idéen videre. Og nu vi er ved genbrug af ILOVEBEAUTYboksene, så har jeg lovet en lille event. Det har jeg ikke glemt. Vi skal blot lige lægge sidste hånd på det, så det bliver helt som jeg gerne vil have det. Så gem et par af æskerne, hvis du er en af de heldige, der har fået fingre i dem de sidste par måneder (og har du ikke, kan du godt være med alligevel).

IMG_6746

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 12, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.