I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Jo, det er jeres skyld

På den gode måde altså. For på stor opfordring fra alle jer, der er blevet lige så glade for Stop The Waters fine, bæredygtige og dejligt velplejende barer til hår og krop, har vi nu sat Body Baren på hylderne også. Mange af jer har efterspurgt en bar til kroppen og lige så mange har prøvet den lille mini-størrelse i travelkittet og har ønsket at købe den i stor.

Tak fordi I altid er så engagerede og har lyst til at byde ind med jeres ønsker og erfaringer. Vi elsker tilbagemeldinger og vi lytter så gerne til, hvad I har at sige.

Har du endnu ikke prøvet Stop The Waters barer (shampoobaren flyver af hylderne), så kan kort siges, at de består af 100% naturlige olier fra blandt andet kokos, broccoli-frø, der er en naturlig erstatning til silicone og bergamotte, der har en beroligende og anti-inflammatorisk virkning. De indeholder intet vand, hvad der gør dem yderst bæredygtige både når det kommer til emballage og transport, og så er det ofte vand, der virker udtørrende på hud og hår.

Barerne er 100% veganske og bionedbrydelige ligesom de er indpakket i genanvendeligt papir, og så er de naturligvis fri for synteter og parfume.

Find fluks bodybaren her (og har du ikke prøvet barerne før, så kan travelkittet være et rigtig godt sted at starte)

PS: Den nye bar hedder i virkeligheden Face & Body Wash Bar. Hos os går den dog under navnet Body Bar – faste læsere vil vide, at vi ikke er de store tilhængere af at bruge renseprodukter der skal skylles af med vand i ansigtet. Vi bruger den således kun til krop og hænder, hvor den til gengæld er virkelig god.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...