I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Skønhed

Det kan hårlak også bruges til

Flere designere her i modeugen kunne have haft god brug af det gamle husmortip med at spraye en smule hårlak op under kjolen, så du undgår statisk elektricitet, og at kjolestoffet klæber sig til dine ben og strømper. Især silke og tynd uld har en tendens til at klæbe, og det gjorde de på podierne. Statisk elektricitet er svært at undgå i disse kuldetider med kunstig indevarme og masser af tøj, men hårlakken hjælper altså. Har du problemer med statisk elektricitet i håret, så læs indlægget her.

11 Kommentarer

  • Svar
    tonie
    12. februar 2010 kl. 22:43

    Seriøst, Charlotte, VIRKER det?
    Jeg har indtil flere kjoler, som er ubrugelige i strømpebuksesæsonen, så det ville da være for skønt, hvis dette trick kan gøre det 🙂
    Tak og knus, Tonie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. februar 2010 kl. 11:00

    Kære Tonie,

    Det virker! Jeg gør det tit om vinteren. Husk blot at spraye fra god afstand, så du ikke risikerer at plette tøjet. Så find du blot kjolerne frem igen – det er næsten som at få en ny garderobe.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Maria
    26. april 2010 kl. 09:24

    Hej Charlotte.
    Jeg har en kjole af 100 % silke som klistrer og bliver statisk hver gang jeg får den på. Vil det så sige at det ville kunne hjælpe at jeg sprøjter hårlak ind under kjolen? 🙂

    Hilsen Maria

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. april 2010 kl. 17:11

    Hej Maria,

    Ja, det er et godt gammelt bedstemor-trick, så giv du blot et pift med hårlak. Husk at det skal være en almindelig hårlak (ikke nogle af dem med ekstra hold og andet), og endvidere at spraye fra god afstand, så du ikke risikerer at plette din kjole.

    Held & lykke, Charlotte

  • Svar
    Susanne
    2. december 2011 kl. 22:31

    Hej Charlotte.

    Måske skal I tilbage til butikken og klage. Silke kan ikke blive statisk elektrisk.

    mvh Susanne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. december 2011 kl. 19:36

    Hej Susanne,

    Tak for din kommentar, og nu blev jeg alligevel lidt nysgerrig. Jeg mindes ikke, at fysikpensum dækkede denne slags dilemmaer (hvilket ellers ville have fået mig til at deltage i langt højere grad), så jeg søgte lige på diverse fysik-sites på nettet. For jeg har altså silkekjoler, der bliver elektriske. Og uden at jeg har dybere forstand på det, så nævner flere af dem silke i forbindelse med statisk elektricitet. Så jeg håber, at det betyder, at mine dyrtkøbte silkekjoler er vaskeægte silke.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Susanne
    6. december 2011 kl. 15:48

    Hej Charlotte

    Jeg blev alligevel også i tvivl. Så jeg var inde at slå op i mine gamle materialelære- bøger. Og der står i afsnittet om silke under ulemper bl.a. elektrostatisk opladning. Så du kan tage det helt roligt. Det er silke.
    Jeg synes nu ikke jeg oplever problemer med statisk elektricitet, men jeg er også meget mere en buksepige. Nylonstrømper er måske synderen i den her sammenhæng.

    mvh Susanne

  • Svar
    Inge K.
    14. januar 2017 kl. 16:04

    Jeg har et par silkebukser, og vil høre, om nogen af jer ved, om det er virksomt at sprøjte hårlak direkte på ben og lår for at afhjælpe elektriciteten?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. januar 2017 kl. 22:14

    Hej Inger,

    Det bedste er at sprøjte op under silken, når du har det på. Men jeg kan godt se, at det kan være svært med bukser. Jeg har ikke prøvet det andet, men jeg synes da, at du skal gøre forsøget. Det kan jo ikke skade.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Salma Khan
    28. maj 2019 kl. 12:55

    Hej piger
    Jeg bruger en anti statisk spray, som kan købes online eller hos diverse renserier osv. Holder ret længe, så hvis man er nervøs for mærker osv. Med hårlakken, så investere i den spray. Har haft min længe nu, kan slet ikke undvære den.

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      28. maj 2019 kl. 22:48

      Hej Salma,

      Mange tak for dit tip. Det er hermed givet videre.

      De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar