Posts Tagged ‘Urban Decay’

Pudder og primers

3. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Har du problemer med at få øjenskyggen til at holde, så kan en primer også være en god løsning. En primer er en slags grunder under makeuppen, akkurat som når du grunder et lærred, inden du begynder at male. Det var Elizabeth Arden, der først kom på banen med, hvad vi i dag kalder primers. Elizabeth Arden kaldte sin for Eyefix, og den sælges stadig den dag i dag. Der findes primers til at få øjenskyggen til at holde hos de fleste mærker, men Pernille sendte mig en reminder på de to, som også både makeupartister og kendisser anbefaler, nemlig Nars Smudge Proof Eyeshadow Base, som er et insidertip blandt makeupeksperter, og Eyeshadow Primer Potion fra Urban Decay, der er et af de meget trendsættende mærker i udlandet. Begge skal (desværre) findes på nettet eller i udlandet. Du kan også bruge et fint lag pudder under din øjenskygge. Det har også en slags primer-virkning og virker helt fint for de fleste. Og apropos Elizabeth Arden og Eyefix, så klik ind igen lige om lidt, hvor jeg afslører de tre heldige vindere af præmien i den første adventslåge.

Foto: Nars og Urban Decay 

Alice in Wonderland

19. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Nu vi er i filmuniverset, bør jeg lige nævne den biograffilm, som alle taler om (selv om den først rammer biograferne i marts). Det er instruktøren Tim Burtons 3D-version af Alice in Wonderland med Johnny Depp og den helt nye Mia Wasikowska i hovedrollerne. Filmen er én ting. En anden er alle de goodies, der allerede er designet rundt om filmen. Først kom Tom Binns smykker, så kom Stella McCartneys halskæder og armbånd med charms, der forestiller kaniner, hattemagerens hat, spar, hjerter, ruder og klør. Heller ikke skønhedsbranchen er sent ude. Fra Urban Decay fås en popup-Alice-in-Wonderland-makeuppalette og OPI har kreeret en særlig eventyrblå neglelak i filmens navn. Se traileren her.

slide12

stella-and-alice-in-wonderland

Foto: Stella McCartney, Urban Decay, OPI 

19. Twinkle Twinkle

28. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du gerne vil udkonkurrere discokuglen nytårsaften (eller slet og ret ønsker at gå lige til sagen – stor effekt, lille indsats), så vælg en glitter eyeliner. Der er både disco og rock’n’roll over det, og har du ikke nok i én, så kan du snildt lægge flere glitrende farver på øjnene. Glitter eyeliners kan bruges alene, eller sammen med øjenskygge. Og husk masser af sort mascara. Du finder glitter eyeliners hos mærker som Gosh, MAC og The Body Shop. Urban Decay har også nogle flotte af slagsen. Dem finder du i udlandet eller på nettet.  

glitterFoto: Urban Decay