Posts Tagged ‘Parisienne’

10 heldige vindere

26. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det har været en udsøgt fornøjelse at læse alle jeres Parisienne-kommentarer i den seneste konkurrence. Og heldigvis skulle vi trække lod, for det havde været umuligt at vælge mellem dem. Som en af de heldige vindere skriver sidst i sin kommentar: ”… der er ingenting, der får én i Parisienne-humør, som at læse disse 80 forskellige forslag! For hvert indlæg får jeg billeder i hovedet og en skøn Parisienne-fornemmelse i kroppen. Merci Beaucoup for at have stillet dette spørgsmål. Jeg vil forstætte de sidste timer af denne aften i dette mood, jeg vil male mine negle, iklæde mig lækkert undertøj samt min nye kjole og forføre min skønne mand …”. Så har du ikke allerede læst indlæggene, så er der al mulig grund til at komme i gang.  Find dem her. Vinderne har fået direkte besked og tæller: Trine Raagaard, Maja Herald, Ella, Isabella Johansen, Lotte, Simone, Marie HP, Daniella, Greta Irene og Ann-Christina. I modtager en YSL Parisienne med posten. 

parisienne-ysl1

Foto: YSL

Vind!

10. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Du behøver ikke at være født i Paris for at være parisienne. Det er en stemning. Sådan lød det, da Yves Saint Laurent lancerede sin Parisienne-parfume, tilsat et smukt stænk Kate Moss i en sort YSL-kreation, en tidlig parisermorgen og et Eiffeltårn i baggrunden. Kampagnen er en af mine egne favoritter, fordi den emmer af et romantisk Paris. Trænger du til en pift af Paris i dit liv? Så kan jeg glæde dig med, at jeg har tiltusket mig 10 Parisienne-parfumer til en værdi af 395 kr. pr. styk, og du kan blive en af de heldige vindere, hvis du deler med os nedenfor i kommentarerne senest på søndag den 16. maj, hvad der får dig til at føle dig som en parisienne. Det kan være alt lige fra en gylden croissant, en elegant spadserdragt eller en fransk chignon til et par høje Louboutin-stiletter eller et sted i Paris, der får dig til at føle dig særligt chik. Vi trækker lod blandt alle kommentarer. 

parisienne-ysl

Foto: YSL 

En ægte parisienne

10. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I 1983 lancerede Yves Saint Laurent parfumeklassikeren Paris, der var en hyldest til den by, som var en evig inspiration for ham. Han spiste altid sin frokost på den klassiske franske restaurant på det prominente Hotel Plaza Athénée, ledet af den berømte chef Alain Ducasse, hvor også hans foto hænger på væggen i den smalle gang sammen med andre franske berømtheder, der har gæstet restauranten. Saint Laurent var en ægte parisien. Når jeg er i Paris, ynder jeg at følge de parisiske skikke med croissant til morgenmad, og høje stiletter, uanset hvad jeg skal. Te og macaroons på La Durée og i øvrigt alt, hvad der kan få mig til at føle mig som en ægte parisienne. Sidste efterår fulgte Yves Saint Laurent successen op med endnu en pariserhyldest, nemlig Parisienne, der indeholder alt, hvad moderne pariserkvinder står for. Jeg har lokket 10 Parisienne-parfumer ud af Yves Saint Laurent, som jeg udlodder her på skønhedsbloggen. Hold øje med bloggen senere i dag. 

la-vie-parisienne

Foto: La Vie Parisienne