Om at holde tungen lige i munden, og om de tre ting, du med fordel kan have i baghånden i julen

21. december 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Uh, det er lige med at holde tungen lige i munden, når man både kører pavillon, julekalender og blog. At lave lågerne i julekalenderen svarer jo lidt til at lave 24 indlæg her på bloggen (og nej, jeg lærer aldrig at lave dem allesammen klar på én gang, så det bliver for mig meget som at skrive på skønhedsbloggen) og så kan bloggen her godt blive lidt overset i farten. Så denne hilsen er blot for at sige, at der stadig er rigtig gode vinderchancer i julekalenderen, så hold dig endelig til (ikke mindst lørdag og søndag) og at du stadig kan nå de sidste julegaver i pavillonen. Vi har åbent i morgen fredag fra 11-18, og det er sidste dag inden jul, ja faktisk inden det nye år, for jeg snupper mig en velfortjent juleferie og er tilbage i fuldt flor fredag den 5. januar (og lørdag den 6. januar har vi også lørdagsåbent). Vi har døgnåbent i webshoppen i hele perioden, helligdagene undtaget, så du kan selvfølgelig sagtens få fingre i dine yndlingsprodukter, skulle du løbe tør undervejs. Herinde kommer jeg også til at byde ind i ny og næ over jul og nytår, så klik dig endelig ind. Og husk allerede nu at fylde skabene op med Light Tea, der er den bedste te til fordøjelsen, når man får spist lidt mere – og måske lidt anderledes – mad i juledagene (find den her) – og af Sport Elixir, der ikke kun fylder depoterne op efter sportsudøvelse, men også når du bare er træt og udmattet efter en hektisk december (eller en hektisk juleaften, hvem ved), eller hvis du, som mange, har været ramt af tidens influenza (find den her). Nå ja, og så er denne neglelak den helt rigtige at gå ind i det nye år med. Navnet siger det hele.

Vi sender din ordre afsted fredag, hvis du bestiller inden klokken 16.00. Hvis du bestiller uden omdeling (altså til nærmeste pakkeboks eller postuddeling), lover PostNord at du har den lørdag.

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 21, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.