I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Mine 3 bedste råd til at få kroppen (tilbage) i balance

Jeg har fået en del spørgsmål fra jer, i pavillonen og på diverse platforme, om hvad jeg gør, når julens megen festivitas har proppet min mave, min krop og min hud mere end godt er. Egentlig gør jeg ikke andet end jeg plejer (og jeg er faktisk, når jeg selv skal sige det, ret godt til ikke at foræde mig – jeg bliver nærmest mæt blot af at se på al den mad, der bliver serveret). For mig kommer en smuk, sund hud mindst lige så meget af dét, du propper ind i kroppen som dét, du smører udenpå og er der røget lige vel rigeligt konfekt ind i december, så ses det (også) på huden.

Her er mine 3 bedste råd til at få balance i kroppen igen:

  1. Jeg elsker denne te og anbefaler den ofte, hvis hud – og krop – er i ubalance. Rigtig mange hud-udfordringer starter i maven. Har du ubalancer i fordøjelsen, ses det hurtigt på huden. Light Tea er en fermenteret te. Det gavner både selve teens virkning, da fermenteringsprocessen bibeholder flere af de gode næringsstoffer, og virkningen. Der tales rigtig meget om fermentering i øjeblikket og om de gode mælkesyrebakterier, og med god grund. Jeg kan personligt mærke en lethed i kroppen, når jeg indtager fermenterede produkter. Mange af dem kan have en lidt syrlig (nogle vil kalde det decideret sur) smag. Hvis du har det sådan, kan jeg glæde dig med, at denne te smager fortrinligt.
  2. Døjer du med lidt urenheder og måske endda tilstoppede porer efter julen (hello andefedt), så kan det klares med denne favorit-cleanser. Den er baseret på matcha-te og spirulina og består af et grønt pulver (akkurat som match-te) som du rører op med lidt vand. Det både renser, eksfolierer (blidt og ikke for meget) og så efterlader det huden med den fineste glød. Der medfølger en økologisk muslinklud til at fjerne med. Du kan også lade den sidde på fx næseområdet som en maske, hvis du trænger til lidt ekstra.
  3. Jeg ved godt, at hver andet ord, jeg skriver herinde er Gua Sha. Men den er bare eminent til rigtig mange ting, ikke mindst til at fjerne overskydende affaldsstoffer (!!) i krop og hud, så det kommer bedre flow i kroppen. Så har den ligget gemt i en skuffe over julen, så find den frem og gør dig selv den store tjeneste at bruge den. Du vil hurtigt se – og mærke – resultat.

Har du et favorittip? Eller et spørgsmål. Så lad mig det endelig vide herunder.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...