"Først og fremmest handler det om at være sig selv. Jeg er imod idéen om, at man altid skal skabe en bestemt stil, et bestemt look, en bestemt farve. I stedet skal man følge sin intuition. Du vil blive overrasket over, hvor mange muligheder, der er, hvis du bare eksperimenterer frit," lyder det. Det kan være at sætte fokus på læberne med produkter i forskellige farver og konsistenser, som først at bruge en fast læbestift, og derefter lægge en gloss på midten af læberne for at fremhæve dem og få dem til at se fyldigere ud. Eller at lege med flere farver og strukturer på øjnene ved at bruge en fast skygge på øjenlåget og under øjnene, en sort eyeliner på øjets våde kant, og til sidst supplere med lidt glitter. Har du lyst til at eksperimentere endnu mere, så lad dig inspirere af Ellis’ makeup her nedenfor. Og klik ind igen for et tip mere.
Foto: Diverse Ellis Faas












Foto: Willard Wigan

