I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Kom i gang allerede i morgen (du kan se resultat på kort tid)

Her til morgen var jeg i Go’morgen Danmark og tale om skønheds-sten. Det kan lyde hokuspokus at sten i jade og rosenquartz kan stramme huden op, men tro mig, det synes du kun til du har prøvet det og set, hvad det kan gøre for dig. Gua Sha-trenden er en tusind år gammel kinesisk terapi-form til at skabe flow i kroppen, så det er ikke noget, jeg lige har hevet ud af ærmet og sætter du dig ind i tankerne bag, giver det virkelig god mening. Også at det vinder så gevaldigt frem i USA og Europa her så mange år efter, hvor vi trænger til noget håndgribeligt oven på alle de gadgets og invasive behandlinger, der vælter frem her og der.

Hvis du kender vores klassiske håndlavede Gua Sha, ved du allerede, hvad den kan gøre for dig. Vi har sprøjtet dem ud, om man så må sige, og det er der en rigtig god og helt simpel grund til. Nemlig at den virker. Og det gør den på relativt kort tid, hvis du er flittig med den, så fortvivl ikke, hvis sommerferien er lige om hjørnet (eller måske allerede er startet) og du ikke er kommet i gang endnu. Der er stadig tid til at få celluliten på lårene mindsket, flapperarmene strammet (og det samme med maven), skuldre og kæber afspændt og ballerne løftet. Og så er den eminent at have med på lange flyture til at holde kroppen i live.

Vi har nemlig lavet en særlig Gua Sha to Go som du let kan have med dig. Den kan du høre meget mere om i denne video og skulle du have lyst til at se, hvad den kan gøre for dig, får du fingre i den lige her.

Gua Sha to Go kan bruges til både krop og ansigt, men ellers anbefaler jeg altid ansigtsrullerne til sidstnævnte. Jeg har besvaret alle jeres gode spørgsmål om ansigtsruller i den lille videokavalkade her (videoerne er kun på et minuts tid hver, så de er hurtigt set) – der er helt sikkert også svar på de spørgsmål, du måtte have om alt lige fra, hvilken rulle, du skal vælge og hvordan du bruger den til tips og tricks om dobbeltrulning, om du skal bruge den kold eller varm, med eller uden olie og meget mere. Og så er der en video om at det absolut ikke er ligegyldigt, hvor du køber dine ansigtsruller. Den vil du gerne se, tro mig.

Lige nu er det rosenquartz-rullen, der rykker rigtig meget i skønhedsbilledet. Læs mere om den her.

Befinder du dig i nærheden af Kongens Have i København er du selvfølgelig også mere end velkommen til at kigge ned forbi i skønhedspavillonen i Kronprinsessegade 23 og høre mere. Vi holder åbent mandag og tirsdag fra 11-17 i denne uge – fra onsdag holder vi sommerferielukket frem til onsdag den 1. august, hvor vi hellere end gerne byder dig velkommen igen.

Og ellers har onlineshoppen altid åbent. Bestiller du mandag og tirsdag, sender vi fra dag til dag.

19 Kommentarer

  • Svar
    Kirsten Laursen
    9. juli 2018 kl. 08:14

    Hej Charlotte.
    Har lige set dit indslag i GO MORGEN DANMARK,
    Vil du reservere den sorte sten til mig,? så henter jeg den en af dagene,

    Har du først åben på onsdag kl 11. ?

    Mvh. Kirsten Laursen
    Mobil. 21756026

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      9. juli 2018 kl. 08:40

      Kære Kirsten,

      Tak for din hilsen. Vi har åbent i dag mandag samt i morgen tirsdag fra 11-17. Fra på onsdag holder vi ferielukket frem til 1. august, hvor vi er tilbage.

      Jeg vil anbefale dig at købe Gua Sha’en på nettet. Det går meget stærkt med den lige nu, og vi har desværre ikke mulighed for at reservere. Vi refunderer selvfølgelig din porto, når du kommer. Skriv endelig blot en tydelig kommentar om, at du kommer og henter, så vi ikke får den sendt afsted.

      Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Jette Seidlitz
    9. juli 2018 kl. 09:24

    Hej Charlotte
    Så dig i morgen tv, det var rigtig fint 😉
    Jeg ville derefter selv lige nyde mit morgen ritual med min Jaderulle og ved de første rul faldt den fra hinanden 😬 greb heldigvis delene i faldet. Pokkers og what to do ? Det er en af de små holdearme som sidder fast i håndtaget der er røget af… øv øv, kan den limes ? Det ligner dog af stykket er så kort at det ikke ville kunne holde. Jeg har haft den siden april, synes jeg ruller forsigtigt, og er så ærgelig. Vh jette

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      9. juli 2018 kl. 10:22

      Kære Jette,

      Tak for din søde hilsen. Og sikke du ruller;)

      Den skal selvfølgelig ikke gå i stykker. Smid os endelig en mail til hello@ilovebeauty.dk, så kigger vi fluks på det.

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Birgitte Jensen
    9. juli 2018 kl. 11:06

    Hej Charlotte

    Har lige set dit fantastiske indlæg i Go morgen Danmark omkring mirakelstenen Gua Sha , vil gerne købe den på nettet men der står den er udsolgt,kan det passe at den er revet igen?

    Med venkig hilsen
    Birgitte Jensen

  • Svar
    Anne
    9. juli 2018 kl. 12:22

    Kære Charlotte,

    Er der et link å man kan se din ditlæg i Go TV2?

    Skøn ferie din vej:-)

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      9. juli 2018 kl. 12:30

      Kære Anne,

      Mange tak for din hilsen, og vi er lige ved at finde ud af, om vi kan lægge det op. Stay tuned.

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Tina Jensen
    9. juli 2018 kl. 13:46

    Kære Charlotte.

    Jeg har skrevet mig på venteliste til den sorte sten gua-sha. Kan forstå at det er rejsesættet. Er den lige så nem at bruge som hvis jeg købte den normale størrelse ??

    Vh. Tina Jensen

  • Svar
    Tina Jensen
    9. juli 2018 kl. 13:49

    Kære Charlotte

    Jeg er skrevet på venteliste til gua-sha rejsesæt. Er det lige så godt som hvis jeg fik den i normal størrelse ??

    Vh. Tina

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      9. juli 2018 kl. 21:30

      Kære Tina,

      Tak for din hilsen. Gua Sha to Go er lidt mindre end den klassiske Gua Sha, vi har. Begge gør arbejdet, så det er en smagssag, om du foretrækker en lille eller en større. Det er den klassiske, der først lander hos os. Du kan evt. skrive dig på venteliste til begge, så kan du vælge, når de lander:)

      Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Marianne
    9. juli 2018 kl. 14:59

    Hej Charlotte,

    Hvor var du smuk og god idag i Go Morgen DK. Hvor var din fine bluse og cardigan fra?

    På forhånd tak 🙂

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      9. juli 2018 kl. 21:30

      Kære Marianne,

      Hvor er du sød, tak;) Blusen er en kjole fra Baum & Pferdgarten. Cardiganen er fra Missoni (men den er ikke ny).

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mette
    10. juli 2018 kl. 07:58

    Kære Charlotte
    Har tidligere talt med dig om ALT massage da jeg har skævhederne i ansigtet grundet en bilulykke for 18 år siden. Vil høre dig om disse ruller har en effekt på den slags og hvad du anbefaler til en gravid kvinde efter fødsel fir at passe på sig selv. Samtidig vil jeg høre hvordan man køber dine beauty boxe?
    Kærlig hilsen Mette

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      10. juli 2018 kl. 20:59

      Kære Mette,

      Tak for din hilsen, og ja, jeg tror absolut, at du vil kunne få gavn af ansigtsrullerne. Både ift. afslapning af ansigtet (som fx også ALT gør) og ift. toning og definering. De giver også glød til huden, når du masserer ansigtet med dem.

      Mht. graviditet og at passe på sig selv, så har jeg skrevet bogen Yummy Mummy, da jeg selv var nybagt mor, og den giver dig alle mine svar på netop dét. Det er en feel-good bog med masser af viden og tips (og i øvrigt en favorit hos ELLE-redaktionen og en række kendte kvinder herhjemme, der alle har brugt den under deres graviditet). Du kan læse mere om den her: https://shop.ilovebeauty.dk/products/yummy-mummy.

      Og ILOVEBEAUTYboksene, dem lægger vi ud på shop.ilovebeauty.dk. Vi annoncerer dem altid i forvejen på blog, instagram, facebook og youtube, og vil du have direkte besked, er du mere end velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev (www.ilovebeauty.dk/nyhedsbrev).

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Birthe Leth
    10. juli 2018 kl. 10:00

    Hej – var forbi i går, hvor jeg købte 1 ansigtsrulle, 1 sovemaske, 1 plejende lak og bogen Yummy Mummy.
    Har endnu ikke modtaget regningen på mail eller SMS.
    Check venligst.
    Bh
    Birthe leth

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      10. juli 2018 kl. 20:54

      Kære Birthe,

      Tak for din mail, og det kan jeg sagtens huske. Prøv at tjekke din spam – indimellem ryger kvitteringerne derind. Hvis ikke, så send os en mail til hello@ilovebeauty.dk, så sender vi dig en kopi direkte.

      Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karina
    10. juli 2018 kl. 22:33

    Hej,

    Har lige set nogle ældre videoer med dig og Uffe.
    Den neglelak du har på i videoen med Nasengold-parfumerne, sælger du den i pavillionen?
    Er der åbent i morgen/onsdag?

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      11. juli 2018 kl. 06:03

      Hej Karina,

      Tak for din hilsen. Vi holder desværre ferielukket i pavillonen fra i dag og frem til onsdag den 1. august. Du kan altid bestille på nettet, hvis der er noget, du gerne vil have.

      Mht. neglelakken, så er det ganske rigtigt nogle gamle videoer, så jeg kan desværre ikke huske, hvilken neglelak, jeg har på i den. Men de farver, jeg bruger, er disse: https://shop.ilovebeauty.dk/search?type=product&q=kure+bazaar – jeg tager kun farver ind på hylderne som jeg selv har på fingrene;)

      De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...