Posts Tagged ‘Yoghurt’

Yoghurt og aloe vera

6. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Indrømmet, du kan sagtens bruge dine almindelige plejeprodukter til kroppen, når du har fået skyllet solcremen af. Men har du lyst til lidt ekstra solpleje, så er disse to aftersun-produkter både naturlige, gode og uden overflødige tilsætningsstoffer, der kan irritere huden (det gælder også, hvis du skulle – ak og ve – have fået en smule for meget sol): 1) Det er et gammelt skønhedsråd at komme yoghurt på varm solhud, men det er måske ikke så chikt lige inden en sommercocktailfest. Prøv i stedet græske Korres Yoghurt Cooling Gel med indhold af yoghurt, 2) Aloe vera er kendt for sin kølende og helende effekt. Det kan bruges rent direkte på huden, eller i den nye cremede version, Avivir Aloe Vera After Sun, der er økologisk. 

Foto: Korres, Avivir

En smuk start på dagen

18. juni - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er få hoteller, der serverer så god morgenmad som Hotel Guldsmeden i Århus med hjemmelavet jordbærjuice, blødkogte æg og økologisk brød fra Emmerys. Højdepunktet er den helt særlige yoghurt, som de selv laver. Jeg har fået opskriften: Bland græsk yoghurt med økologisk yoghurt fra Thiese. Rør lidt kastanjepasta med vand og bland det i yoghurten sammen med kornene fra en vanillestang. Nydes bedst med friske jordbær, blåbær og mandler. Alt økologisk, selvfølgelig. Jeg lover, at det giver en smuk start på dagen. billede-17 Foto: Arkiv