Don’t leave Paris without it!

30. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 12 kommentarer.

… we repeat, do not leave Paris without it. Sådan skrev Vogue om hårguru David Malletts absolut afhængighedsskabende hårserum, som pryder lokkerne på berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diana Kruger. Også Naomi Campbell, Demi More og fransk Vogues Emanuelle Alt ynder at lægge deres hår i Malletts hænder. Det gør de i hans fantastiske salon i Rue Notre-Dame des Victories i Paris – i en 400 kvadratmeter  gammel pariserlejlighed fra det 17. århundrede med moderne design, antikviteter og kuriøsiteter i en skøn blanding. Måske du så mit billede derfra på Instagram (@charlottetorpegaard), da jeg var i Paris for nylig.

Og jeg forlod absolut ikke Paris uden. Rent faktisk tog jeg et helt parti med hjem, og de  står nu fint på mine messinghylder i pavillonen, så I også kan få glæde af dem. Jeg har brugt hårserummet siden 2013, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med det. Det var helt nyt og Mallett var gennem 27 forskellige formler, før han fandt den rette, der trænger let og hurtigt ind i håret uden at efterlade hverken en hinde eller følelse af produkt. Det elsker jeg. Alligevel giver det volumen og glans (og holder flyvske hår og elektrisk vinterhår på plads). Jeg blev spurgt forleden af Tanja, hvad jeg bruger af stylingprodukter. Jeg bruger faktisk kun dette (og indimellem en smule god gammeldags hårlak, når bølgerne går højt). Serummet er baseret på olie fra macadamia-nødder, en olie, som han også anbefaler at massere i hovedbunden, hvis den er tør. Det er et naturligt serum helt uden de nasties som jeg gerne undgår i mine produkter (vi taler traditionelle hårprodukt-ingredienser som mineralske olier, silikone, parabener, formaldehyd, synteter og deslige). Hvordan man bedst bruger Malletts hårserum? ”Kom 2-3 pump af mit serum på hårene af din naturbørste. Bøj hovedet forover, og børst hår og hovedbund. Resultatet er utroligt! Eller brug i stedet fingrene, et af de mest dyrebare værktøjer, som Moder Natur har givet os.” Selv bruger jeg ikke mere end et enkelt pump til mine skandinaviske lokker og oftest direkte i håret med fingrene, og det er alt rigeligt, selv om jeg har halvlangt hår. Og så holder flasken i rigtig lang tid.

Find også hårserummet i min onlineshop her<<

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 30, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Tag afsted. Om ikke andet så for dette

15. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det har været en virkelig fantastisk tur til Paris. Hvis du følger med inde på Instagram, vil du vide, at jeg fandt tid til at besøge – ikke kun rækken af must-visit-skønhedsbutikker (det blev dyrt, kan jeg afsløre, og jeg skal også nok afsløre noget af dét, jeg købte med hjem), men også nogle af mine yndlingssteder. Så det var frokost på Hotel Costes, som jo er en institution i sig selv. Jeg elsker at sætte mig ved pejsen i deres røde velourstole, de tunge tæpper og gardiner og de mønstrede tapeter, og lade mig forkæle. Jeg kan anbefale deres veggie-curry, som Gun-Britt bestilte. Ligesom mig er hun også en madelsker og vi bestilte løs fra kortet. Gun-Britt tog også lakse-sashimien og så var der trøffel-risotto, som jeg måtte have, sammen med klassikerne Haricots Verts og Purée de Pommes de Terres som jeg altid bestiller. Sidstnævnte er den blødeste silke-kartoffelpuré, jeg nogensinde har smagt, og det har ligesom ikke været Paris, hvis jeg ikke lige har fået den med på vejen. Tjek også hotellets blomsterbutik, hvor du får buketter af de rødeste, mest velouragtige roser. Vi var også til the på The Ritz, hvor vi fik charmet os til en rundtur i deres spa-område. Jeg ville ønske, at jeg havde charmet mig til en behandling også, for det så meget dejligt ud. På Ritz har David Mallett også en lille salon, og han er en af grundene til, at jeg var i Paris. Det skal jeg nok skrive mere om, men faste læsere herinde og af min Yummy Mummy-bog vil måske kende navnet.

Og så var jeg inde og se den Dior-udstilling som er blevet gevaldigt hypet og skaber kilometerlange køer udenfor Les Art Decoratifs – Louvres modemuseum – hvor den kører frem til 7. januar. Åh, tag afsted. Den er fantastisk.

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 15, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Åh, Paris er altid en god idé

12. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg er tjekket ind på det helt nye Hoxton Hotel i Paris’ andet arrondissement (lige ved Marais). Det er lidt uden for min normale Paris-comfortzone som er Saint Germain-området, hvor jeg kan finde rundt som var det min egen bukselomme (vil du have mine bedste tips i det område, så er det blot at hive min lille guide ned her). Hoxton er meget hypet lige nu og ligger i en gammel 1800-tals bygning, med den fineste vinterhave, hvor hippe, unge parisere hænger ud med en drink (og ja, der er dyne, og nej, rengøringen banker ikke på om morgenen, og ja, de hænger en lille breakfast bag med yoghurt og frisk juice udenfor din dør, så du har lidt at vågne op på). Området omkring er et rent slaraffenland af beauty med Oh My Cream, hårfarveguruen Christophe Robins berømte salon (jo, det er her Cathrine Deneuve får ordnet sine lokker), det hippe nye parfumeri Nose og hårguru David Mallets anti-salon-salon, der alle ligger i gå-afstand Jeg er kommet i skønhedshimlen. Og det blev absolut ikke dårligere af, at jeg var forbi Kure Bazaars nye neglebar i stormagasinet Le Bon Marché og få en såkaldt ‘Brazilian Manucure’ med de nye, smukke farver fra neglemærket, som jeg også har nede i pavillonen. Hvad det præcis gik ud på (for du kan faktisk gøre det selv derhjemme) skriver jeg meget mere om, når du klikker ind næste gang. Men du kan allerede tage et smugkig på lakkerne her (billedet snyder lidt, men det er den smukkeste røde og den fineste fuchsia – og meget Paris. Det skriver jeg selvfølgelig også mere om.

Tjek også min Instagram (@charlottetorpegaard) hvor jeg løbende lægger billeder op fra Paris.

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 12, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vil du med til Paris?

11. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 21 kommentarer.

Okay, jeg kan jo desværre ikke invitere jer allesammnen med sådan fysisk. Men jeg kan tage jer med herinde på skønhedsbloggen, hvis I har lyst til at få lidt Paris-sprinkle i en grå november. I morgen tidlig tager jeg nemlig et par dage ned til byernes by, og du er mere end velkommen til at læse med. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker Paris, og intet kan som en snak om Rue Cambon eller franske chignoner få mig til at længes. Jeg skal en tur forbi de små boglader langs Seinen, hvor du kan finde glitrende Eiffeltårne i plastik side om side med gamle magasiner, smukke bøger og håndtegnede modeskitser lige til at indramme. Jeg elsker de tidlige parisermorgener med café crème og en gylden croissant på en lille fortovscafé, de franske apoteker og ja, bare hele stemningen. Jeg skal også forbi nogle nye steder, som Kure Bazaars helt nye neglebar i Bon Marché, hvor jeg har bestilt en tid. Jeg skal forbi trendimperiet Colette, der – oh ak og ve – lukker den 1. december, og så har jeg fået anbefalet en fin lille matchabar, jeg gerne vil nå at besøge også. Jeg skal også nå forbi Nose, som er byens meget omtalte parfumeri og hårguruen David Mallett som du måske vil kende herinde fra og fra min Yummy Mummy-bog, hvor jeg har skrevet om ham og hans fantastiske salon. Jeg skal bo på Hoxton, som jeg længe har fulgt på Instagram og glæder mig til at drikke et glas vin i deres vinterhave, der ser fantastisk ud. Men det kan jeg fortælle meget mere om lige om lidt.

Få også en masse inspirationsbilleder på instagram (@charlottetorpegaard)

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 11, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Mine skønhedsfavoritter

5. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Jeg har noget med tallet syv. Jeg er født den 7/7, hvert syvende år rykker jeg lidt rundt på mit liv, jeg vinder altid Kattetunger, når jeg spiller på nummer 7 i den dér roulette i Tivoli, hvor små postmænd kører rundt, jeg arbejdede på Eurowoman i syv år, og det samme på magasinet Cover. Og det er netop Cover, dette indlæg handler om. For jeg stopper som fast skønhedsredaktør efter syv år i stolen for at hellige mig alle mine mange øvrige skønhedsprojekter (blandt andet den nye skønhedsbog, som jeg har talt om et stykke tid nu – den er på vej! Læs mere her), og majudgivelsen, som er min sidste, er derfor fyldt med alle mine skønhedsfavoritter og personlige tips. Fra Mason Pearson-hårbørsten og Eve Loms neglebåndscreme til David Malletts hårserum og Karmamejus scrub. Du kan finde både dem og en artikel om mine skønhedsrutiner i det Cover, der er på hylderne nu. 

Foto: Cover

Tags: , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 5, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Og så til den berømte hårserum

30. juli 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Den, der hænger i lokkerne på Kate Winslet, Penelope Cruz og Diane Kruger, og om hvilken Vogue skrev: Do not leave Paris without it! Nu behøver du ikke at tage helt til Paris, for Malletts hårserum er kommet på hylderne … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 30, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

David Mallett og hans bedstemor

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

  ”Jeg er født i 1960’erne, i en periode med virkelig stort hår, vanskelige opsætninger og parykker. Min bedstemor og min mor gik til frisøren hver fredag eftermiddag for at få sat hår, så de så godt ud, når deres … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 30, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hårbørster og talkum fra Venedig

29. juli 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Et andet af David Malletts’ bedstemors tips er rigtig godt til blondiner, der døjer med fedtet hovedbund. Kom lidt Venice Talc (du kan også bruge andre typer af talkum, eller sågar pudder) på fingerspidserne og massér det ind i hårrødderne. … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Blondes, brunettes, redheads

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Det er også fra sin bedstemor, at David Mallett har disse tips til blankt, sundt hår. Det er blot at gå en tur i køkkenet efter ingredienser. 1) Rødhårede kan med fordel lave en stærk bryg af vild rose og … Læs resten

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Masser af hårtips fra Mallett

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Når stjerner som Clémence Poécy, Julianne Moore og Liv Tyler er i stolen hos David Mallett, deler han gerne ud af sine gode tips, der er lette at gøre efter og ikke koster en formue. Flere af dem er af … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Først en tur i salonen

28. juli 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

I London og New York vrimler det med dem, salonguruer som Orlando Pita, Frederick Fekkai, Sally Hirschberger og Oribé, der konstant optræder i magasiner og til de store modeshows, og har en salon eller ti on the side. Det er … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 28, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Do not leave Paris without it

- Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

… we repeat, do not leave Paris without it! Sådan skrev Vogue om hårguru David Malletts absolut afhængighedsskabende hårserum, som hænger i lokkerne på berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diane Kruger. Også Naomi Campbell, Demi Moore og Andie … Læs resten

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 28, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.