I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Det er også Guccis musthave-hårprodukt

Don’t leave Paris without it. We repeat, do not leave Paris without it. Sådan skrev fransk Vogue engang om hårguru David Malletts absolut afhængighedsskabende hårserum, som hænger i lokkerne på berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diana Kruger. Også Naomi Campbell og Demi More ynder at lægge deres lokker i Malletts hænder, og det gør de gerne i hans fantastiske salon i Paris, der ligger i Rue Notre-Dame des Victories, i en 400 kvadratmeter stor gammel pariserlejlighed fra det 17. århundrede med moderne design, antikviteter og kuriøsiteter i en skøn blanding.

Jeg har selv været i stolen hos David i Paris og har brugt hårserummet siden 2013, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med det (og nej, du behøver ikke at tage helt til Paris for at få håret i det. Jeg har nemlig gjort plads til det her på mine hylder her).

For nylig opdagede jeg, at også Gucci Westman, kvinden bag vores ultrapopulære makeupmærke Westman Atelier, tyer til David Mallett til sine lokker. Når hun er i Paris, er hun altid forbi Malletts salon for at få en klipning af David Mallett himself og hjemme i New York får hun ordnet hår (og hårrødder) i Malletts New Yorker-salon af Alexander.

Og så er hun lige så afhængig af det berømte hårserum som vi er.

Læs meget mere om Malletts hårserum (og hvordan du bruger det for at få det smukkeste, glansfulde hår) lige her.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...