Posts Tagged ‘baby’

Bogen, jeg svor, at jeg aldrig ville skrive

20. december - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Blandt kommentarerne fra jer i konkurrencen nedenfor er der også rigtig mange fra nybagte mødre, der godt kunne bruge en hjælpende hånd til hud, der vidner om alt for lidt søvn og hvad der ellers følger med dét at blive mor. Sådan en nybagt mor er jeg selv, relativt i al fald med en 11-måneders baby i huset, og jeg kender derfor til alt om for lidt søvn og for træt hud. Heldigvis kender jeg også alle tips og tricks til at undgå at lade det syne, og dem er jeg i fuld gang med at skrive ned i en skønhedsbog, så alle andre også kan få glæde af dem. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg aldrig skulle blande baby og business sammen, men det ligger jo sådan set lige for. I næste indlæg får du lidt mere at vide om bogen, og døm den endelig ikke ude, selv om du ikke lige er gravid eller har en baby på armen. Der er nemlig også masser af tips at hente, hvis du døjer med pigmentforandringer (en af de største skønhedsudfordringer lige nu), er mere træt end godt er (hvem er ikke det), gerne vil vide, hvordan du holder din barm stram og din talje slank (jo lettere, jo bedre) og i det hele taget interesserer dig for, hvad der er i dine skønhedsprodukter. 

Foto: Backstage

Estelle & Thild

25. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Selv om Stockholm er blevet æret med klimapris, så er det ikke grønne skønhedsprodukter, der er flest af på hylderne. Der er dog ét mærke, der udmærker sig – Estelle & Thild – der også netop er lanceret hjemme. Svenske Pernilla Rönnberg står bag de ultramilde, økologiske hudplejeprodukter, der startede som en serie til babyer – Pernillas egen, faktisk – og siden har vokset sig til at inkludere plejeprodukter til voksne også. Jeg har tidligere skrevet, at babyprodukter er blevet en trend blandt voksne også. Disse er rigtig fine, hvis du gerne vil være med på den. 

esthelle

Foto: Esthelle & Thild

Be my baby

13. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Du kan også bruge dine penge på danske Rønsbøls babyprodukter, der ligeledes bærer den lyserøde brystkræftsløjfe og støtter sagen med 25 kr. pr. solgt produkt. De er helt uden parabener, farvestoffer og kunstig tilsætning. Og babyprodukter er ikke længere kun for babyer, for stadig flere voksne kvinder vælger også de milde, naturlige babyprodukter til sig selv. Babyolier og ikke mindst babybalsam er helt perfekt til den kolde overgang mellem efterår og vinter. Selv sværger jeg til Arndals babyolie og Balm Balms økologiske Baby Balm, der også kan bruges, hvis du vil lave din egen parfume.  
babyolie_49008f43ec8d41
Foto: Arndal