Posts Tagged ‘Palma’

Mie gæsteblogger

15. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg får ofte mails fra jer med spørgsmål om, hvem der klipper mit hår. Det gør Mie, og selvfølgelig skal hun gæsteblogge her på skønhedsbloggen. Jeg mødte Mie første gang i London for nogle år siden, til en eksklusiv pressepræsentation for Aveda, det grønne kult-hårmærke, der endelig skulle introduceres i Danmark. I Avedas flagship-salon i London stod Mie for undervisning, og hun var også en del af Avedas hårteam under de internationale modeuger i New York, Milano og Paris. Nå ja, og så har hun arbejdet som freelanceartist, hvor hun stylede berømtheder som Kylie Minogue og Claudia Schiffer, så da hun tilbød at klippe mine lokker, slog jeg til. For tre år siden flyttede Mie hjem til Danmark, hvor hun siden har arbejdet for Palma i Ny Østergade i København – landets første Aveda-salon. Læs med i denne uge, hvor Mie afslører alt lige fra yndlingshårbørsten og hårelastikker, der holder, til favoritparfumen og den blå olie. Mie er i øvrigt lidt af en ecoist, så er du tilhænger af grønne produkter uden unødige tilsætningsstoffer, så er der masser af tips at hente i denne uge.  

Foto: Mie

Grønne backstagefifs

11. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Backstage under Fashion Summit forleden fik jeg en god, grøn snak med Annalisa Proto, der var chefmakeupartist på det bæredygtige modeshow, som afsluttede eventen. Annalisa er en supererfaren makeupartist både på film og hos The Aveda Institute i London, der sammen med frisør Palma og et stort team af danske hår- og makeupartister børstede og friserede modellerne til den helt store grønne medalje. På nær læbestifter og lipgloss lander Avedas makeup først herhjemme i starten af 2010. Det gør det hos frisør Palma, der de sidste par år har været eneforhandler af Avedas hårprodukter (jeg bliver klippet af Mie). Men skriv dig alligevel Annalisas Aveda-favoritter bag øret: 1) Tinted Moisturizer SPF 15, en farvet dagcreme med Aveda-kendetegnet tourmalin, der giver en øjeblikkelig glød til huden. 2) Shimmer Accent, en glitrende bronzer til kinder, næseryg og skuldre – kom sågar en smule mellem øjenbrynene, der ifølge Annalisa skaber harmoni ved øjnene. 3) Aura Eyeshadow, en øjenskygge, nuancemæssigt en blanding af lysbrun, rosa, guld og sølv, der matcher alle hudtoner. Sammen med læbestiften Sheer Ivory Nut og lidt mascara (Avedas mascara dufter af roser, virkelig!) udgjorde det looket på showet.  

Læs også Sundt sommerhår

copfashionsummit-12909-aveda-3

Foto: Fashion Summit

Sundt sommerhår

3. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er tre ting, jeg altid forsøger at nå, inden jeg går på ferie. Den ene er en tur til frisøren for at få klippet alle de hårspidser af, der ellers alt for let bliver kedelige i solen. Jeg bliver klippet af Mie hos Palma i Ny Østergade i København, der er den eneste Aveda-salon i Danmark.  Mie blev jeg klippet af første gang hos Aveda i London, og hun har arbejdet med produkterne i mange år. Jeg fik Avedas Protective Hair Veil, der er en beskyttende solspray, med hjem til sommerhåret, som jeg gerne vil holde sundt trods vejr og vand. Som en af verdens dygtigste hårartister Odile Gilbert siger: Det er på tide, at kvinder forstår, at de skal tage sig lige så godt af deres hår, som de gør af deres hud. billede-21 Foto: Aveda