I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Mie gæsteblogger

Jeg får ofte mails fra jer med spørgsmål om, hvem der klipper mit hår. Det gør Mie, og selvfølgelig skal hun gæsteblogge her på skønhedsbloggen. Jeg mødte Mie første gang i London for nogle år siden, til en eksklusiv pressepræsentation for Aveda, det grønne kult-hårmærke, der endelig skulle introduceres i Danmark. I Avedas flagship-salon i London stod Mie for undervisning, og hun var også en del af Avedas hårteam under de internationale modeuger i New York, Milano og Paris. Nå ja, og så har hun arbejdet som freelanceartist, hvor hun stylede berømtheder som Kylie Minogue og Claudia Schiffer, så da hun tilbød at klippe mine lokker, slog jeg til. For tre år siden flyttede Mie hjem til Danmark, hvor hun siden har arbejdet for Palma i Ny Østergade i København – landets første Aveda-salon. Læs med i denne uge, hvor Mie afslører alt lige fra yndlingshårbørsten og hårelastikker, der holder, til favoritparfumen og den blå olie. Mie er i øvrigt lidt af en ecoist, så er du tilhænger af grønne produkter uden unødige tilsætningsstoffer, så er der masser af tips at hente i denne uge.

Foto: Mie

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar