”Et øje defineret med khol, en dråbe Opium på halsen, en smokingjakke og intet andet” svarede den berømte makeupguru Val Garland, da hun for nylig blev spurgt, hvad der definerer et moderne, sexet look. Det er da en opskrift, der er til at tage at føle på, og da jeg gerne bidrager til, at læserne af denne skønhedsblog er de allermest sofistikerede og sexede i og udenfor cyberspace, har jeg tiltusket mig syv (det er mit yndlingstal) styk af den nye moderne afhængighedsskabende Opium-duft fra Yves Saint Laurent, som jeg udlodder her på bloggen. De har en værdi af 395 kr. pr. styk. Alt, du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at skrive dit mest sexede skønhedstip her nedenfor i kommentarerne senest tirsdag den 6. april 2010, hvad enten det handler om khol, et særligt sexet stilikon, tværede smoky eyes, afhængighedsskabende parfumedråber eller noget helt femte. Vi trækker lod blandt alle indsendte kommentarer.

Foto: YSL







