Hvor mange penge har du makeup for derhjemme?

29. oktober 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

For god ordens skyld vil jeg lige tilføje et par ord om den fine Kjær Weis-makeuppalette. Et par af jer har kommenteret, at magasinet IN viser den i deres seneste nummer til 499 kr.   og det er jo temmelig langt fra den pris, den står til hos mig. Jeg kan godt forstå, at det kan forvirre. Men den pris IN angiver er udelukkende for hylsteret, altså selve den røde palette-æske, uden makeupindhold. Det skal du lægge til, og ja, så løber det altså op i de 1.800 kr. Det er mange penge på én gang. Og mange penge for makeup, selv om du, hvis du regner efter, hvad du har stående for derhjemme på hylder og i skabe, ganske sikkert vil blive overrasket over, at der er for langt mere. Mest fordi en stor del af det er fejlkøb eller noget, der fristede, men aldrig rigtig blev taget i brug. Sådan er det ikke med denne. For jeg har udvalgt præcis de produkter og farver fra Kjær Weis som jeg ved fungerer. Altid. Morgen og aften. Sommer og vinter. Hverdag og fest. Du behøver faktisk ikke andet (okay, en mascara ville være rar at have ved siden af og måske en eyeliner) og du kan skifte de forskellige produkter ud med nye refill’er, når du er i bund med dem. Ingen spild – kun bæredygtighed og ren økologi. Det elsker jeg (også) ved den. Det er muligt at sætte den sammen på andre måder hos andre forhandlere, men hos mig finder du kun denne version, der er sammensat og ’stemplet’ af mig. Derfor kalder jeg den for I LOVE BEAUTY-paletten. (NB! Har du en mørkere hudtone og ønsker en anden foundationnuance, så kom ned og så finder vi selvfølgelig ud af det). Læs mere om paletten her<<

Klik ind igen og få de to liner-tips som altid holder. Gå heller ikke glip af den nye ILOVEBEAUTYboks, der kommer i denne uge. Hvis du synes, at det kan være svært med de kolde, mørke morgener og måske også bliver lidt kulret af vintertid, så er den helt sikkert noget for dig.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 29, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.