Magisk pleje

11. oktober 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Jeg hørte første gang om Olivias Tryllesalve hos zoneterapeut Lisbeth Hecksher, som jeg varmt har anbefalet i min seneste skønhedsbog Yummy Mummy (Lisbeth er ekspert i zoneterapi til børn og til kvinder, der har født eller gerne vil være gravide) og havde jeg kendt til den inden deadline, så var den kommet med i bogen. Olivias Tryllesalve er helt uden dikkedarer og jeg bruger den til min lille søns hud (og det er bare lettere at lokke børn til at få creme på, når det hedder en tryllesalve), men også indimellem til min egen, når den er tør, har rifter eller andet. Det er en slags Eight Hour Cream, bare i en økologisk version, og jeg kan varmt anbefale den her i efteråret og vinteren, hvor huden ofte bliver mere tør end godt er. Find den hos helsekosten eller på nettet. Og nu vi er ved babyanbefalingerne, så står en anden af de dygtige kvinder, jeg anbefaler i Yummy Mummy på Babymessen i Øksnehallen her i weekenden. Hun hedder Helle Ella (Amoxa.com), er jordemoder og en eminent akupunktør.

Har du ikke allerede downloadet et gratis kapitel af Yummy Mummy, så er du meget velkommen til at gøre det her (og ja, jeg lover, at der er masser at hente, også selv om du ikke har en baby på armen eller i maven!)

Olivias Tryllesalve

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 11, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Ilovebeauty loves

13. september 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer.

I virkeligheden er det et tip, jeg har fået til min baby, af über-zoneterapeut Lisbeth Hecksher (hun er fantastisk til babyer og til kvinder, der enten er eller gerne vil være gravide). Men det virker også upåklageligt til voksenhud, der af den ene eller anden grund er tør og irriteret. Bland lige dele af A-Derma Exomega Balm (fås på apoteket) og Weleda Baby Calendula Wind and Weather Cream, og smør det på. A-Derma balmen, som er et fransk apotekerprodukt uden parfume og parabener, er i øvrigt også rigtig god alene som bodylotion, nu vi nærmer os vinteren. Jeg gav faktisk tippet videre, da jeg var til event i Magasin, til en bloglæser, der havde problemer med huden, og hun skrev tilbage allerede et par dage efter og fortalte, at det havde hjulpet. 

Foto: A-Derma

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 13, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.