Jeg fik en sommermail fra Wendy, som jeg for snart meget længe siden har arbejdet sammen med på Eurowoman. Wendy Plovmand er grafiker og illustrator, og jeg har tidligere brugt hendes illustrationer her på skønhedsbloggen. Og nu har hun netop illustreret emballagen for et eksklusivt koreansk kosmetikmærke Laneige, der bruger forskellige kunstnere til deres limited edition-kollektioner. Laneiges Art Director havde set en forside, som Wendy havde lavet, til ElleGirl Korea, og så tog de fra Sydkorea til København for at holde møde. Limited Edition-kollektionen fås i Asien og enkelte steder i England fra august, hvis du skulle få lyst til at få fingre i den.
Foto: Wendy Plovmand





