Posts Tagged ‘Acai’

Andreas musts i Brasilien

30. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

1) Det supersunde Acaibær. ”Det lille mørke superbær er med sit ekstreme indhold af antioxidanter, vitaminer og essentielle fedtsyrer et absolut must. Ud over at bruge det i min hudpleje, spiser jeg det også i pulverform på min morgenmad, og i Rio spiser jeg med god samvittighed hver eneste dag en kæmpestor frisklavet Acai-is. 2) Restaurant Gula Gula i Rio (gulagula.com.br). ”Et af mine yndlingssteder i Rio. Jeg plejer at bestille Salada de Carne Desfiada, en fantastisk salat med kød, mango og bittesmå pomfritter på, og til dessert en Torta de Limao som er to die for!” 3) Den brasilianske musik. ”Over alt i gaderne i Brasilien hører du musikken. De sprøde, forførende latinamerikanske rytmer lyder fra alle gadehjørner. Et sted, jeg holder meget af at opholde mig om aftenen i Rio, er det gamle hippie-område Santa Teresa, der ligger lidt oppe af bjerget. Her bliver der danset og spillet samba i gaderne hele natten. Det emmer af livsglæde og kærlighed, og man har lyst til, at det aldrig stopper.”

Foto: Acaibær 

Andrea og Acai

29. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Master Fatmans brasilianske toner var ikke en tilfældighed. For Andrea Rudolphs nye Body Oil er, ligesom resten af Rudolph Care-serien, smækfyldt med det brasilianske Acai-superbær. ”Jeg rejste til Brasilien første gang i 2005 og blev øjeblikkelig forelsket i landet, folket, vejret og mentaliteten. De mennesker har en hjertevarme og en åbenhed, der tog mig med storm. Rio er min yndlingsstorby i hele verden. Den har alt, hvad hjertet begærer: strand, regnskov, shopping (jeg køber gerne 8 par sko med hjem hver gang), musik, fest, de lækreste restauranter og smukke mennesker. Man bliver beruset af den by, og jeg bliver ved med at komme tilbage. I år skal jeg se en anden del af Brasilien, når jeg skal besøge vores Acai-plantage i Amazonas. Det glæder jeg mig så meget til. Jeg tror, at det bliver en fantastisk oplevelse at følge, hvordan hele høsten og produktionen af Acai foregår. Vi bruger jo bærret, både som olie og ekstrakt i alle vores produkter. Det gælder selvfølgelig også den nye Body Oil, der dufter af sol og sommer. Når vi ikke kan få sommer på andre måder lige for tiden, må vi jo mætte vores sanser lidt på andre måder.” Klik ind igen og få Andreas 3 Brasiliens-musts. 

Foto: Rudolph Care 

Superfood alert

19. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Først var det gojibær, så fulgte acai-bær og nu er turen kommet til det lille orange bær fra havtorn, der er den nye superfood og helt store hudplejehype. Alle taler om havtorn i London. I virkeligheden har bærrets fortræffeligheder været kendt i masser af år (du kan også drikke det som sundhedsjuice), men det er først nu, at det rigtigt er kommet i skønhedsbranchens søgelys. Mærker som Dr. Hauschka, Weleda og Elemis har allerede taget tendensen til sig og lanceret hudplejeserier med havtorn. Det samme gælder Cowsheds nye Maternity linje, baseret på det nye mirakelbær, der er kendt for at hele og pleje huden. 

seabuckthorn1

Foto: Wikipedia

A-ca-hvaffornoget

17. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det er ikke kun Kiehl’s, der bruger Acai i deres produkter. Også danske Andrea Elisabeth Rudolph bygger sin certificerede skønhedsserie på det lille blåsorte bær, der vokser i Brasiliens regnskove og smager som en blanding af blåbær og chokolade. Acai ligger nr. 5 på ORACs officielle liste over fødevarer med flest antioxidanter, og i USA har selveste Oprah Winfrey udnævnt bærret til den ultimative superfood. Acai er ikke en ny opfindelse. Hos de indfødte indianere i Amazonas regnskove har Acai været kendt som naturens egen energikilde i generationer. Er du fristet? Så kan jeg anbefale Acai Facial Oil fra Rudolph Care. 
 
rudolph_care_02_1
 
Foto: Rudolph Care 
 

Kiehl’s Since 1851

16. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Ingen tur til New York uden et besøg hos newyorker-apoteket Kiehl’s Since 1851, der ligger på Pear Tree Corner i East Village. Selv om du efterhånden kan finde Kiehl’s i masser af storbyer rundt omkring i verden (herhjemme skal du en tur i Københavns Lufthavn for at få det), så er der noget helt særligt ved denne butik, der er hjertet af alt, hvad Kiehl’s står for. Deres læbepomade er en skønhedsredaktør-favorit, og det samme er deres Shave Cream til kvindeben. Det nyeste skud på stammen er en linje af ansigtsprodukter baseret på Acai, der er en af de mange populære superfoods, som vælter frem i øjeblikket. Både til at spise og smøre på. 
 
cover-november
 
Foto: Kiehl’s