I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

The 60 Second Facial

Første gang, vi testede denne, var på håndryggen. Vi havde fortalt Athena, der står bag Monastery, at vi stadig havde til gode at prøve AHA-syrer, der respekterede huden. På et øjeblik modbeviste hun alt, vi tænkte om AHA, for huden på håndryggen blev klar, ensartet, glat og blød.

Virkelig blød.

Og uden nogen form for irritation.

Det er helt den samme virkning i ansigtet.

En helt mild, men tydelig effekt, der får dig til at ville gøre det igen. Særligt hvis du har ladet lidt stå til her i sommerferien, hvor den ene dag let tager den anden.

Glykolsyren kommer her fra papayaekstrakt og sukkerrør og er indkapslet i en geléagtig væske af rosenvand. Rosenvandet, som er en nøgleingrediens hos Monastery, er spækket med vitaminer, mineraler og antioxidanter og sørger for, at huden dulmes og fugtes, mens den eksfolieres. Du får dermed alle fordelene, uden at sætte balancen i hudbarrieren over styr.

XX Rose Glycolic er særligt til dig som gerne vil have en glattere hudstruktur, mindre porer eller døjer med pigmentering eller akne. Den forfiner hudoverfladen og giver klar glød med det samme, og virkningen bliver blot bedre, når du bruger den et par gange om ugen enten alene som en 60 Second Facial eller blandet i dit renseprodukt eller ansigtolie til natten som en let eksfoliering.

Det kræver blot et pump eller to for smuk hud.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...