Lad os bare sige det rent ud. Det nytter ikke med ordentlige lakker, hvis du fjerner lakken med nasties. Derfor har vi længe sværget til Kure Bazaars neglelakfjernere, som plejer neglene og er så rene, at du kan sætte en blomst i uden at den dør.
Og efter at have været udsolgt er detox-lakfjerneren, Huile Dissolvante Détoxifiante, atter tilbage på hylderne. Den er særligt god til dig, der har brug for, hvad vi kalder en lak-detox efter lange perioder, endda år, med shellac, glasfiber eller konstant lakpåføring, der alt andet lige er hårdt for neglene og efterlader dem skrøbelige og tynde.
Huile Dissolvante Détoxifiante er helt naturlig og fri for gængse opløsningsmidler Acetone og Ethyl Acetate, som er grundingrediensen i de fleste andre neglelakfjernere.
Den indeholder ingredienser som ikke blot fjerner din lak, men plejer negle, neglebånd og huden omkring. Vi taler gode olier fra anti-inflammatorisk rosmarin, plejende oliven, blødgørende solsikke samt antioxidanten E-vitamin, som er med til at reducere de skader fra solen som hænder (og dermed negle) er særligt udsatte for. På den måde undgår du udtørring af neglene og får i stedet en masse pleje.
Den dufter rent og mildt af urter, hvilket gør oplevelsen decideret behagelig.
Hvor mange lakfjernere kan du sige det om?



No Comments