I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Sådan bruger du Kenzan-børsten

Wauw, jeg vidste at den japanske Kenzan-børste ville falde i smag, og det må man sige, at den har gjort. Vi har pakket og sendt et hav af Kenzan-børster ud de sidste par dage, og rigtig mange af jer har været forbi pavillonen i dag for at se nærmere på den. Faktisk så mange, at jeg ikke nåede at optage den video, jeg ville have lavet til jer om den. Den følger snarest, når jeg lige har en ledig stund.

Lige her og nu vil jeg blot guide jer til alle de måder, den kan bruges. De kommer her:

  1. På pakken står der at den kan bruges i både vådt og tørt hår. Jeg har selv kun praktiseret at bruge den i tørt hår, men du kan også bruge den fx under bruseren til at skumme din shampoobar op med. Husk blot at skylle den godt bagefter
  2. Bruger du en eller anden form for hårserum/ekstrakt eller andet, der skal øge hårvæksten kan du med fordel massere det ind i hovedbunden med Kenzan-børsten. Den masserer nemlig præcis på den måde, der giver effekt (og som kan være svært at gøre med fingrene). En meget stor del af effekten ift. øget og sundere hårvækst kommer fra hovedbundsmassagen, og med Kenzan-børsten er det virkelig let. Faktisk så let at jeg vil vove den påstand at du i mange tilfælde slet ikke behøver produkterne. Jeg har i al fald fået virkelig mange nye hår blot af Kenzan-massagen
  3. Du kan bruge Kenzan-børsten lokalt, hvor du fx gerne vil øge din hårvækst (tindinger og sider, anyone) eller du kan køre den over hele hovedbunden. Kører du hele hovedbunden, så zigzag gerne fra pande til nakke. Kører du lokalt, så brug ‘point’-metoden, altså kør børsten i bittesmå cirkler dér, hvor du gerne vil fremme
  4. Har du tendens til hovedpine eller migræne er den eminent som akupressur. Du ved bedst selv, hvor den gør gavn i disse tilfælde
  5. Brug den også gerne på nakke og skuldre, hvis du har tendens til spændinger. Spændinger lukker for cirkulationen og det har betydning for din hårvækst og dit hårs sundhed også

Det er ikke spor svært. Kenzan-børsten ligger perfekt i hånden og er let at bruge. Jeg elsker det den kan, og især det resultat, jeg kan se på mit hår. Og jeg har lokket Keiko til at komme til Kongens Have i det nye år. Hun laver den vildeste hovedbundsmassage med to Kenzan-børster ad gangen. Det har hun lovet at komme og gøre på jer også.

Vil du også have hår og hovedbund i Kenzan-børsten? Så finder du den her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...