I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Bad i salt & peber!

Sidste indlæg handlede om at gå i bad med sin eyeliner (læs nedenfor), og dagens indlæg handler om at bade i salt og peber. Det er et tip, jeg læste hos den populære osteopat Vicky Vlachonis, som blandt andre Gwyneth Paltrow sværger til, og hun hævder, at det – udover effekten på hud og muskler – også har en velgørende effekt på din psyke. Jeg er personligt stor fan af bade om aftenen og det er også her, at salt & peber-badet er relevant. Saltet er en kopfuld Epsom-salt (jeg har tidligere skrevet om Epsom her) og peberet er par dråber æterisk sort peber-olie (vær forsigtig med det, det er stærke sager) som du kommer i dit karbad, som gerne må være så varmt, som du kan holde det ud. Hop i og slap af i krop og hoved i 10 minutters tid. Tag badet når du kommer træt hjem fra arbejde og har brug for et boost for at have overskud til både madlavning og hyggestunder med familien, eller inden du skal sove for at sikre en dejlig søvn. For småbørnsmødre, der hele tiden sætter andre før sig selv, er det et must til at finde tilbage til sig selv og nyde en lille stund og optankning alene. Det kan varmt anbefales!

Apropos småbørnsmødre, så klik ind forbi min nye Yummy Mummy-kanal på Youtube med masser af tips til alt lige fra ammehår til graviditetstabuer (seneste video med Ibi Støving afliver i al fald et par stykker – find den lige her). Og ja, du må hellere end gerne se med, selv om du ikke har en baby i maven eller på armen. Der er masser af tips, du kan bruge.

4 Kommentarer

  • Svar
    Anette Ninon
    24. august 2014 kl. 21:44

    Har haft en dejlig familieferie i Frankrig og Schweiz hvor vi var i termiske bade i Nandaz, jeg har flere gigtsygdomme, men kunne gå dagen efter at have været i termiske bade og ikke mindst saltbadet gjorde en forskel, hjemme har jeg taget havsaltbad og været på et dejligt ophold på Skodsborg Kur, hvor de også benytter salt. Jeg tror at salt er et overset naturligt helbredelsemiddel. ØV, vi vil gerne have det godt, men det er svært at finde rundt i junglen.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. august 2014 kl. 10:15

    Kære Anette,

    Salt er for rigtig mange et overset naturligt helbredelsesmiddel, og dejligt at høre, at det gør en stor forskel for dig. Der er flere steder herhjemme – du nævner selv Skodsborg – og i Sydsverige, som tilbyder disse saltbade, og på Island er den blå lagune jo berømt for deres helbredende bade. Du kan finde havsalt fra forskellige mærker. Jeg kan anbefale fx Kerstin Florians havsalt (fås bl.a. på Skodsborg) og svenske L:A Brukets havsalt (fås hos &Other Stories i København og ellers på nettet).

    Derudover hævdes gurkemeje at være et virkelig godt naturligt helbredelsesmiddel for gigt. Du kan finde gurkemejerod hos de fleste helsekostbutikker – husk at det skal opvarmes for at have effekt – og ellers har Pukka gurkemeje i kapsler, som jeg også kan anbefale.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Jane Andersen
    26. august 2014 kl. 11:02

    Er vild med Yummy Mummy-kanalen! Skal ud og have fat i din bog også.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. august 2014 kl. 13:27

    Kære Jane,

    Mange tak for din hilsen, det er jeg virkelig glad for at høre!;) Der kommer masser af nye videoer, som jeg også håber, du vil synes om.
    Rigtig god læselyst med bogen.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...