I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Hvad skal man egentlig med en lipscrub?

Jeg ved ikke med jer, men jeg holder altid lige øje en ekstra gang, når Vogue anbefaler skønhedsprodukter. Og nu har de kastet sig over ‘vores’ fine læbemærke Henné Organics, nærmere betegnet deres lipscrub med rose som også er en af vores absolutte favoritter. Men hvad skal man egentlig med en lipscrub?

Om vinteren bliver de ofte tørre i kulden, og om sommeren kan solen være hård ved dem. Læberne. Og i stedet for bløde, smukke læber kan du ende op med tørre, sprukne læber.

Det er her, lipscrub’en kommer ind.

Siden jeg første gang, for mange år siden, da jeg var skønhedsredaktør på Eurowoman, opdagede, hvad en lipscrub kan gøre for dine læber, har den haft en fast plads på min badeværelseshylde. Dengang var det Sara Happ, der satte læbescrub-dagsordenen, men siden opdagede jeg Henné, der er det fineste lille mærke med udelukkende økologiske, certificerede læbeprodukter. Den fine lille lipscrub er samtidig den mest luksuriøse af slagsen, jeg har prøvet. Den består af økologiske sukkerkrystaller og essentielle olier fra rose, og det skrubber du forsigtigt alt det tørre fra dine læber væk med. Følg op med mærkets Luxury Lip Balm – gerne et tykt lag om natten de første par dage, så dine læber kan komme tilbage i form – og du kan vinke farvel til tørre, sprukne læber.

‘Henné’s swoon-worthy Rose Diamonds polish containing organic crystals and essential oils of the storied bloom is sure to leave you (and your special someone) nothing short of smitten’ lyder det.

Det risikerer du også at blive, når du prøver den.

PS … lipscrub’en fås i øvrigt også i to andre versioner (smage). Se dem alle her.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...