I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Habit-stacker du?

Det er på alles læber i øjeblikket. Habit stacking.

Kort fortalt handler det om at starte gode vaner med blot én lille forandring – og så ‘stacke’ flere ovenpå én for én. Det gælder dine skønhedsrutiner (rens, anyone!) og dine sundhedsrutiner for vi ved godt, at ingen af os får gjort det hele på en gang.

I sidste uge havde vi det fineste besøg af Monique Foy fra Cosmic Dealer, der har underholdt både kunder, presse og influencers med alt lige fra sukkerafhængighed og entreprenørship til en vaskeægte kakaoceremoni (ifølge Monique har man ikke levet, før man har prøvet sådan en).

For Monique handler sundhed om summen af dine små hverdagsbeslutninger. Ingen dramatiske detoxes eller drastiske livsomvæltninger, men små ritualer, du kan vende tilbage til dag for dag, så de bliver vaner, du ikke engang tænker over.

Moniques egen habit stacking startede med en voldsom hang til slik og sukker hver eneste eftermiddag (og aften), når trætheden meldte sig. Hun tilmeldte sig et ayurvedisk retreat på Ibiza og fik en tungerenser udleveret med besked om, at skulle hun gøre blot én ting, når hun kom hjem, var det at bruge den.

Tungerenseren fik meget passende navnet ‘A Tongue Cleaner Changed My Life‘, fordi den blev startskuddet til en livsstil uden overdrevet forbrug af sukker og respekt for kroppen. Langsomt lagde hun flere vaner på én for én, så både hun og kroppen kunne følge med.

I dag laver hun squats, når hun børster tænder, og taljerulninger, når hun føntørrer hår, og i tasken har hun altid minimum én af Cosmic Dealers chokolader til, når sulten eller den søde trang melder sig. For det gør den, når hverdagen er hektisk, men nu ved hun, hvad hun skal gøre ved det.

Tippet er hermed givet videre – og chokoladerne finder du lige her <<

No Comments

    Leave a Reply

    You Might Also Like...