I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Hvad dufter dit hjem af?

Lad os lige blive ved dufte i hjemmet et øjeblik mere. Med Covid-19 har det fået ny status og er blevet langt mere mainstream ligesom vi bruger dufte aktivt til at skabe et særligt miljø i det hjem, vi bruger nærmest al vores tid i. Salget af duftlys steg med 13% under lockdown i USA i foråret sidste år. Hos Net-à-Porter steg salget af duftlys med 130% i samme periode.

Og hvordan er det så, man kan bruge dufte aktivt til at skabe en særlig stemning i hjemmet? Udover at have forskellige dufte til at præge hhv. de rum vi arbejder i og dem vi slapper af i (hvis du skulle være så heldig at det er forskellige rum, du kan adskille), så er der også nogle gængse tips til hvilke dufte der passer til hvilke rum.

Som fx entréen hvor vi byder andre – og lige nu mest os selv – velkommen, når vi træder ind. Der må duften gerne være varm og imødekommende og til det formål er dette duftlys virkelig fint. Stuen hvor vi tilbringer mest tid helst skal føles hjemmevant og tryg med fx trænoter og blomsternoter (vi elsker denne i stuen,duften er helt mild af sandeltræ og så gør det heller ikke noget at det ser virkelig fint ud mens du bruger den).

Badeværelset er det sted, der grounder dig om aftenen og frisker dig op om morgenen og det kan forstærkes med fx citrusnoter og rene, friske noter (vi holder af dette duftlys der samtidig giver stemning i badeværelset, men du kan også lade duften af din badesalt fylde rummet).

Soveværelset skal være let, trygt og beroligende med fx vetiver, lette blomsternoter (dette duftlys har den rette sammensætning) og så er der køkkenet, der helst blot skal dufte af friske råvarer, så lad det tale for sig selv.

God eksperimentering.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...