I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

Hvad du skal have på læberne lige nu

Vi har haft en del kunder i den sidste uges tid, der døjer med tørre vinterlæber. Det er absolut ikke unormalt nu, hvor vi skruer mere op for den kunstige indevarme og befinder os i ofte tørre miljøer på jobbet.

Men hvad gør man, udover at smøre lag på lag på læberne af lipbalm?

Lad mig introducere dig for vores læbemaske. Den ligner noget, Venus kunne have forgyldt sig med og jeg indrømmer det; jeg er afhængig.

Ikke kun af at bruge den som maske, men som en daglig (luksus)læbepomade.

Den giver et virkelig flot shine på læberne og den gyldne orange farve, som kommer naturligt fra det høje indhold af superbærret havtorn, gør dine læber virkelig indbydende. Det er den ultimative pleje og næring til tørre, sprukne læber og efterlader dem med masser af fugt og fylde. Det er pebermynte, der sørger for sidstnævnte, mens avokadoolie, jojoba og granatæble står for det første. Nigellafrø virker antibakterielt, så har du tendens til sprukne læber, er den eminent.

How to:

Vær generøs. Brug så meget af læbemasken, at dine læber er helt dækket og har et let orange skær, mens masken er på.

Henné Organics anbefaler 4-5 gange om ugen (jeg bruger den selv dagligt i perioder som nu, hvor læberne er ekstratørre). Brug den gerne om aftenen, efter lipscrub, så den kan virke, mens du sover. Husk blot på, at den indeholder havtorn som kan smitte en smule af på fine hvide pudebetræk, så sørg for at læbemasken er trængt godt ind inden du lægger hovedet på puden.

Jeg bruger den også af og til om dagen i et tyndt lag i stedet for lipbalm.

Få læberne i den her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...