Historien om vippeserum

Jeg skrev om vippeserum første gang tilbage i 2009, hvor det nylig var kommet på markedet i udlandet. Dengang var det en ny kategori af skønhedsprodukter, der ramte plet. For er der noget, der kan få os op af stolene, så er det udsigten til lange, tætte, mørke, fyldige vipper. Rent faktisk bruger kvinder verden over mere end 30 milliarder kroner om året på mascarer, lash extensions, vippebukkere, conditioners, primers og hvad der ellers findes af produkter, der kan gøre denne drøm til virkelighed.

Den første vippeserum på markedet – Latisse – blev skabt, fordi en øjenlæge opdagede, at en bonus ved at bruge de medicinske Latisse-øjendråber var, at vipperne voksede på patienterne. Den er aldrig blevet godkendt i Danmark, i stedet fik vi Revitalash, Neulash og siden M2. Markedet voksede med kometfart og herhjemme sprøjtede vi gennemsnitligt flere vippesera ud end i nogle andre europæiske lande. Man må bare konkludere, at danske kvinder elsker vippeserum.

I starten talte man ikke så meget om prostaglandin, men det er kommet stadig mere på dagsordenen hos eksperter, der højlydt diskuterer mulige bivirkninger. Irritation, svie, misfarvning, stær, hævelser og sågar nedsat syn og hormonpåvirkninger er nogle af de ting, der er kommet på bordet, og det er værd at holde et vågent øje med (no pun intended).

Vil du gerne bruge en vippeserum uden prostaglandin, så er Vogue-favoritten Optilash absolut anbefalelsesværdig. Den skrev jeg om forleden i indlægget her nedenfor.

Næste gang du klikker dig ind, får du 5 gode tips til at holde dine vipper i smukkest mulig stand.