I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Få 10 ansigtsbehandlinger for 570 kr.

Jeg bliver ofte spurgt hvor jeg får ansigtsbehandlinger henne. Det gør jeg ikke. Får ansigtsbehandlinger. Sjældent i al fald. Jeg får ansigtsmassage jævnligt, men det er uden produkter, afrensninger, afsyringer og den slags som jeg personligt sjældent har den store succes med. Blot den rene massage.

Og hånden på hjertet – har du gode, daglige rutiner, så bliver det også langt mindre presserende.

Min egen ubetingede favorit i den henseende er denne balm, der både er en rensebalm og en maske i ét. Den blev revet ned fra hylderne efter jeg nævnte den i et interview i Alt for Damerne for nylig og nu er I rigtig mange, der ligesom jeg hænger på den.

Den dufter fantastisk. Og det er, hånden på hjertet, den største rensefornøjelse, jeg længe har oplevet (jeg tømmer krukken alt for hurtigt, fordi jeg bliver grådig, men det behøver du absolut ikke).

Forestil dig den mest silkebløde balm som nærmest smelter ind i huden. Faktisk har du slet ikke lyst til at tage den af. Og den er også fyldt med så mange gode sager, at det også ville være synd at fjerne den med det samme.

Derfor masserer jeg den ofte ind i huden og lader den sidde, mens jeg børster tænder, reder håret med 100 strøg (I wish) og Gua Sha’er eller hvad jeg ellers kan finde på. Og når jeg så fjerner den med den fine muslinsklud, der følger med, er huden ren, klar, blød og fyldt med gode næringsstoffer. De tæller blandt meget andet propolis og hjulkrone, men læs meget mere om det her.

Hvis du nogensinde har følt, at rensning af din hud er verdens kedeligste forteelse, der blot skal overstås (eller, ak og ve, springes over), så bliver du endegyldigt omvendt. Og holder du dig fra ansigtsbehandlinger i øjeblikket pga. Corona, så giv huden et ekstra lag af balmen og se om du ikke få samme glødende hud og teint som når du forlader briksen.

Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke.

3 Kommentarer

  • Svar
    Kate
    13. september 2020 kl. 20:21

    Hvordan er den til sart rosacea-hud? Bruger micellarwater nu, men den lyder lækker, og vil gerne prøve noget andet 😊

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      14. september 2020 kl. 13:04

      Kære Kate

      Mange tak for din hilsen. Vi har en del rosacea-kunder som er glade for den, men det er selvfølgelig forskelligt hvordan man reagerer. Vi kan altid tjekke ingredienslisten, hvis der er noget, du ved at du reagerer på, og du er også velkommen til at komme forbi os i skønhedspavillonen og få en lille prøve på den, hvis du bor på vores kanter?

      Mange hilsner Charlotte

  • Svar
    Kate
    17. september 2020 kl. 21:08

    Tusind tak! Jeg vil helt klart kigge forbi 😊

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...