I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Et tip til alle jer der allerede er faldet for Vintner’s Daughters Essence

Jeg har mange gange talt om halsen som stilken, der bærer rosen. Og ja, rigtig mange af os fokuserer på ansigtet (og håret, altid håret) og glemmer al den hud, der går fra hagen og ned. Herunder den famøse hals med den tynde hud, der hurtigt afslører, hvis vi ikke tager os pænt af den. Vi taler sådan noget som pigmentforandringer, hud der ser grovere ud end den er, linjer og sovefurer der ikke forsvinder så let. Med andre ord sladrer den øjeblikkeligt, hvis den føler sig overset.

Her er et godt tip.

Hvis du er en af de virkelig mange, der allerede har forelsket sig i Vintner’s Daughters nye Essence, så brug den endelig på halsen. Konsistensen er som bekendt superlet og kølende, og du vil mærke øjeblikkeligt løft og opstramning, når du klapper den let ind i huden. Samtidig giver den masser af fugt ligesom den har en særlig evne til at lyse huden op. På sigt mindsker den også pigmentforandringer, hvis du skulle være uheldig at være ramt af disse (jeg fråser også lidt med den og bruger den på den tynde hud på brystparti og dekolleté). Supplér med massage med din ansigtsrulle eller med disse.

Og husk at se op fra telefonen indimellem (hvis du prøver at kigge ned, vil du vide, hvad jeg mener).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...