I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Dette lille punkt kan holde dig ungdommelig

Faste følgere vil vide, at jeg sjældent taler om anti-age. Det er der mange årsager til – en af dem er, at der ikke findes et anti-produkt, der – vupti – kan fjerne ældning. Samtidig er de tegn som skønhedsverdenen traditionelt tillægger ældning ofte slet ikke de tegn, vi opfatter som ældning rent instinktivt.

Fx opfattes pigmentforandringer ubevidst langt mere ældende for en person end en rynke her og dér. Ligesom en foroverbøjet krop associeres langt mere med at være ældre, sågar gammel, end gråt hår gør det. Og skal vi lige dvæle ved det et øjeblik – den foroverbøjede krop – så har jeg for nyligt fået et rigtig godt trick til netop en sund og rank holdning.

Det er nemlig sådan, at vores bindevæv bliver strammere og mindre medgørligt med alderen. Det gør os mindre fleksible og gør det sværere for at rette kroppen ordentligt op. Derfor er det mindst lige så vigtigt at holde kroppen ungdommelig som det er at holde ansigtet glat. Det kan du gøre med gode, lange stræk, med yoga, pilates eller hvad du foretrækker.

Der er især ét sted på kroppen, der får os til at bukke fremover, og nej, det er ikke din ryg. Det er et punkt lige over dit bryst ud for din arm. Forestil dig at du har BH på og at du følger stroppen op mod skulderen. Halvvejs oppe, ud for armen, trykker du ind, og av, der sidder det. Rigtig mange af os får ikke strakt det punkt ud. Vi sidder foran en computer det meste af dagen med armene foran os og kroppen trækker sig mere og mere sammen. Til sidst er det den form, vi får, fordi vi bliver ufleksible og uelastiske.

Heldigvis kan du let gøre noget ved det. Fat blot din Gua Sha og kør den frem og tilbage på punktet, så spændinger og stramhed løsnes. Gør det gerne til en del af din Gua Sha-rutine lige at give dette punkt lidt omsorg og massage. Det gælder i øvrigt også børn og helt unge mennesker, der – mere end os andre – sidder foroverbøjet med deres tablets og telefoner. Eksperter og børnelæger spår dette til at blive en af de helt store sundhedsudfordringer fremadrettet, så gør noget ved det allerede nu.

2 Kommentarer

  • Svar
    Anja schuller
    2. februar 2019 kl. 18:58

    Jeg er vild med dine, altid fine, humoristiske og utrolig brugbare tips. Jeg suger til mig og ser forandringer i min hud (sellerijuice, jaderulle, Gua Sha osv osv ).
    Tak for dig ✨✨✨du er en stjerne.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    3. februar 2019 kl. 13:12

    Åh, en fin hilsen, Anja. Mange tak – det er jeg virkelig glad for. Tak fordi du tog dig tid til at skrive.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...