I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Har du brug for hjælp?

Tak for alle jeres kommentarer og ikke mindst entusiasme omkring skønheds-KonMari-oprydningsguiden i sidste uge. Hvor er I gode til at få ryddet op i de gamle gemmer – de fleste af jer i al fald. Der er også nogle, der har virkelig svært ved skille sig af med skønhedsprodukterne. Som i virkelig svært, ja de får nærmest fysisk ondt i armene (og i hjertet), når de står overfor et produkt, der skal ud.

For en del år siden lavede jeg et ganske særligt skønhedsevent. Det var lang tid inden Marie Kondo overhovedet overhovedet var kommet på banen, og alligevel handlede det præcis om at rydde op i sine gemmer på en ordentlig måde. Jeg tilbød nemlig alle mine læsere og følgere at komme forbi en stand i et stormagasin (det var før jeg fik mit eget fysiske univers) og få hjælp til at smide ud. Det var der mange, der gjorde, og jeg husker især én, Marie, der var virkelig modig og yderst konsekvent.

Hun havde været i gemmerne derhjemme, og sammen med mig smed hun resolut alle de ting direkte i skraldespanden, som enten var for gamle eller som alligevel ikke passede til hende.

Det kan vi allesammen have godt af indimellem.

Gammel makeup kan nemlig gøre mere skade end gavn på din hud, og produkter, som ikke passer til dig, ja … de kommer nok aldrig til det. Du ved, den skriggrønne øjenskygge, som fulgte med gratis, da du købte en mascara i sin tid. Eller mini-rensecremen til fedtet hud, der fulgte med en fugtighedslotion, og nej, du har ikke fedtet, men tør hud, så den kommer aldrig til at passe til dig, hvor gerne du end vil det. Og læbestiften som din veninde anbefalede, men som trak helt forkert op på dine læber.

Jeg har sagt det mange gange før. Kvinder er som egern, når det kommer til skønhedsprodukter. Vi gemmer i skuffer, skabe og tasker, for det kunne jo være og tænk nu hvis.

Har du brug for hjælp til at få ryddet op?

Så kig ned forbi os i skønhedspavillonen i denne uge, hvor vi hellere end gerne vil hjælpe dig. Vi byder selvfølgelig også meget gerne ind med de bedste tips til en velplaceret blush, de fineste (forårs)farver til neglene og glød til huden, hvis du har brug for det.

Kig blot ned forbi os (vi holder åbent i pavillonen tirsdag til fredag fra 11-17.30 og lørdag fra 11-15).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...