I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Dét med at børste sit hår med 100 strøg om dagen er slet ikke så dumt

Der blev børstet igennem i modeugen i sidste uge. Backstage til shows for Ganni, Cecilie Bahnsen, By Malene Birger og Saks Potts blev modellernes hår børstet i op til en halv time. To hårartister, fire hårbørster og hundredevis af strøg for at give præcis det dér smukke, glansfulde hår som modellerne gik på podiet med, og som vi allesammen drømmer om.

Det var selvfølgelig ikke hvilke som helst hårbørster, der blev brugt. Det var selvfølgelig berømthedernes, modebranchens og hårartisternes absolutte børstefavorit fra Mason Pearson.

Følger du med i mine skriverier, kender du allerede Mason Pearsons legendariske hårbørster, som jeg har skrevet om et hav af gange i bøger, på bloggen og i artikler. Det er nemlig ikke bare en almindelig hårbørste, men børster fra de gode, gamle dage (Mason Pearson grundlagde firmaet i 1885), hvor en børste ikke blot skulle rede håret, men også pleje både hår og hovedbund. Hvis du er stødt på det gode gamle bedstemortip om at børste håret med 100 strøg om dagen, så er det ganske sikkert med Mason Pearson. For børstningen giver ilt til hovedbunden og lader hovedbundens naturlige olier komme ud i håret, nærmest som en naturlig balsam. 

De håndlavede børster er de eneste, der får lov at komme i nærheden af mit hår. Min søn har sågar én og alle burde få den i dåbsgave, så hårpragten sikres gennem hele livet. En Mason Pearson-børste holder nemlig for livet, hvis du passer godt på den.

Den eftertragtede og berømte frisør David Mallett, hvis hårserum, jeg sværger til (læs mere om serummet her), børster altid serummet ind i håret med en Mason Pearson-børste. Et par pump af serummet, hovedet nedad og børst løs. Voila.

Jeg har taget min yndlingsbørste fra Mason Pearson ind hos mig. Se den lige her  eller kig forbi skønhedspavillonen i Kongens Have. Vi har åbent onsdag, torsdag og fredag i denne uge.

8 Kommentarer

  • Svar
    Ninna
    16. august 2018 kl. 14:50

    Hej Charlotte

    Tak for reminderen. Jeg skal vist være lidt mere flittig med min børste. Jeg har bare et enkelt spørgsmål: du skriver, at man har en børste for livet, hvis man passer godt på den. Men hvad betyder det rent faktisk? Særlige tips?

    Kh Ninna

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      17. august 2018 kl. 08:24

      Kære Ninna,

      Ja, i gang med den. Jeg har børstet igennem her i sommerferien, og det kan både ses og mærkes. Og tak for dit gode spørgsmål. Der følger en rensebørste med den børste, vi har hos os. Hvis du bruger den til at rense din hårbørste med, holder den længere. Ingen vand på hverken hårene eller den lille pude, de sidder på. Bank børsten af på en hård flade ind i mellem (og lad være med at smide den ned i håndtasken uden nogen beskyttelse, som jeg plejer at gøre;)

      Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Lise Friis
    16. august 2018 kl. 20:42

    Det er lidt sjovt med de børster😊 Jeg har den største model med både natur og nylon pigge. Det er den til kraftigt og langt hår, som mit. Og jeg må indrømme at jeg synes den er vildt overvurderet! Jeg kan simpelthen ikke lide at bruge den, og jeg synes ikke den gør noget godt for mit hår. Men smag og behag er forskellig. Jeg er gået tilbage til min wetbrush, som jeg synes er fantastisk 😊

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      17. august 2018 kl. 08:29

      Hej Lise,

      Tak for din hilsen, og ja, smag og behag er heldigvis forskellig, og dejligt at du har fundet en børste, der fungerer for dig;)

      Men nu du har den anden liggende allerede – har du prøvet at give den en chance i en uge, hvor du går all-in med hårbørstningen? Altså virkelig børster håret igennem? Jeg har altid været glad for mine, men da jeg en sommerferie for nogle år siden virkelig børstede håret igennem hver dag, fandt jeg ud af, hvad det er den kan og gør for håret.

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mia Engelbredt
    26. august 2018 kl. 19:17

    Hej Charlotte,
    Jeg har købt en MP børste, men er ikke helt kommet ind i rytmen med at børste ofte og længe. Jeg har ret kraftigt halvlangt hår med lidt fald i bunden og synes jeg kommer til at ligne en discodronning fra 70’erne når jeg børster – altså ret frizzy og nærmest kruset i bunden, og det er ikke så kønt. Det vil kun give mening at gøre det inden jeg gik i seng og så hurtigst muligt få lyset slukket 😉 ! Gør jeg mon noget forkert?

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      27. august 2018 kl. 14:33

      Hej Mia,

      Åh, det lyder ellers ret fint med 70’er-discohår. Det brugte jeg mange penge på at få engang;)

      Du skal ind i en rytme, hvor du børster i lang nok tid til at de naturlige olier fra hår og hovedbund fordeles ned i længderne, så det netop ikke kruser og frizzer. Det kræver lidt tålmodighed og er en anden vane end når vi normalt lynbørster håret med få strøg.

      Jeg kan anbefale at kombinere med yndlingsserummet fra David Mallett som jeg har skrevet om masser af gange, herunder i dette indlæg, og selv brugt de sidste syv år. Du skal så bruge lidt flere pump af den end mig. Den holder styr på lokkerne og mindsker både frizz og krus. Hvis du bor i nærheden af Kongens Have, er du velkommen til at komme forbi og prøve den.

      Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Benta Jensen
    1. september 2018 kl. 12:08

    Hej Charlotte

    Jeg har købt en Gua sten hos dig
    Mit spørgsmål om der er returret på
    Sådan en????
    MVH. Benta Jensen

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      1. september 2018 kl. 12:20

      Kære Benta,

      Tak for din hilsen. Vi kan se, at du har købt den online. Her er altid 14-dages returret, såfremt varen er ubrudt, dvs. ikke er pakket ud af silkepapiret.

      Du er altid velkommen til at skrive til os på hello@ilovebeauty.dk.

      Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...