I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Der er hedeture og der er hedeture

Dem fra solen lader lidt vente på sig i øjeblikket, men jeg har fået en del spørgsmål løbende fra jer omkring de andre hedeture. Dem der ikke følger solen men overgangsalderen. For hvad gør man, når bodyoils og cremer bare ikke vil smøres ind, fordi kroppen overophedes med jævne mellemrum?

Jeg iler med et godt tip, som faktisk kommer fra en af jer. Vores nye økologiske bodymists. Det er en både kølende og nærende måde at pleje kroppen – og så er det samtidig lynhurtigt, fordi du ikke skal bruge tid på at smøre ind. Du skal blot spraye bodymisten henover kroppen og lade den gøre arbejdet for dig. Samtidig kan de lynhurtigt friske op på håndled, hud og hår, hvis du har dem ved hånden..

Der er tre forskellige slags:

Balance Essential Mist er god morgen og formiddag, mens Dream er god om aftenen (og i øvrigt også på din pude og i rummet, hvis du har brug for en hjælpende hånd med søvnen). Hug Essential Mist er til alle de tidspunkter, hvor du kan bruge et kram eller lidt ekstra omsorg (den dufter fantastisk, hvis du spørger mig – det gør de andre to nu også).

Derudover er det måske værd at skrive sig bag øret, at salvie og rødkløver (gerne som te eller dråber) er kendt for at mindske hedeture, så har du ikke allerede disse i dit repertoire, er det værd at inkludere.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...