I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Årh, tænker du måske. Gør det vitterlig en forskel om jeg renser min hud?

Ja! Og måske oven i købet en større forskel end du umiddelbart går og tror, når du springer over i ny og næ, eller måske meget sjældent renser. For der er langt mere i det end knækkede vipper og pudderaftryk på pudebetrækket.

Er du fx en af de temmelig mange kvinder, der døjer med urenheder, selv om du langt har overskredet teenagealderen, kan det ofte handle om manglende eller forkerte renserutiner. Eller oplever du pludselig din hud mere sart og rødmende end tidligere, så kan det også bunde i samme.

Det forringer nemlig din hudbarriere, så huden er mere udsat og netop hudbarrieren er et hot topic i skønhedsbranchen lige nu.

Af andre kedelige bivirkninger kan nævnes manglende glød (jep, huden bliver trist og grå, hvis du ikke renser den), ubalancer (fra tør til fedtet eller omvendt), forstørrede porer (det døjer stadig flere kvinder med), pigmentforandringer (når hudbarrieren er svag, bliver du langt mere udsat), manglende elasticitet (huden bruger al sin energi på at overleve frem for at holde sig smuk og sund) – og i sidste ende unødvendige linjer og rynker, som du garanteret bruger masser af penge og produkter på at slippe af med.

Here is the deal: Du spilder dine penge på dyre serummer og cremer, hvis du ikke starter med en god og konsistent renserutine. Rent faktisk vil jeg vove den påstand, at det er det bedste og billigste tip overhovedet til en sund og smuk hud. Derefter kommer alt det andet.

2 Kommentarer

  • Svar
    Elisabeth
    20. marts 2019 kl. 19:10

    Amen – da jeg begyndte at bruge makeup i teenageårene, insisterede min mor på, at jeg altid rensede huden grundigt, og det blev til en vane i mit voksenliv, hvor jeg bilder mig ind, at årsagen til, at min hud stadig er pæn trods (andre) dårlige vaner såsom rygning, er, at jeg altid renser min hud, uanset hvor sent og bedugget jeg kommer hjem. Skvatter jeg i søvn på et fly eller sofaen med makeup, kan jeg se det med det samme – så du har ret Charlotte, den hud skal altid renses, den takker dig for det.

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      20. marts 2019 kl. 21:18

      Kære Elisabeth,

      Mange tak for din hilsen, og dejligt med en insisterende mor (på det punkt i al fald;).
      Det kommer nemlig, som du skriver, tusindfold tilbage. Og det behøver kun at tage et øjeblik.

      De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...