Nej, A-vitamin er heller ikke for alle

20. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Eksperter hylder det, dermatologer udskriver det og kosmetologer behandler med det. Og A-vitamin udråbes da også som det eneste, der – beviseligt – kan gøre en forskel på dine linjer og rynker. Derfor finder du også A-vitamin i stadig flere af de cremer, du allerede kender, men det er typisk i en mængde, som ikke gør den store forskel på huden. Skal du have noget, der virkelig batter, er det på recept (Beauté Pacifique Clinical skal fx udskrives af en hudlæge) eller i et optrapningssystem som fx Environ. Det kræver sin hud og sin håndtering, da stærk A-vitamin har en række bivirkninger som rødme, afskalning af huden, solfølsomhed osv. Derudover skal det langsomt – for de fleste meget langsomt – trappes op, så huden kan følge med, allerbedst fulgt af en dermatolog eller anden hudekspert, der kan fortælle dig præcis, hvornår din hud er klar til at trappe op. Hører du til dem, der gerne vil have hurtige resultater og rutiner (eller måske er du som jeg størst tilhænger af skønhedsrutiner, der ikke medfører bivirkninger) er A-vitamin ikke noget for dig. Jeg skriver det, fordi jeg – som med dermaroller – har fået en del spørgsmål om det på det seneste, og igen er jeg nødt til at fastslå, at der skal være en god grund til at bruge A-vitamin. Det er ikke bare another cream, og er du ikke villig til det, der følger med, så findes der mange andre gode måder at sikre en smuk hud og glød. Min egen absolutte go-to er denne<<

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 20, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.