Posts Tagged ‘Versace’

Hot stuff

14. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Lanceret lige op til Valentine’s Day er Versaces nye Versus-parfume, der således satser kraftigt på at blive årets Valentine-duft. Og den har da også alle de gode kort på hånden. Versus Versace træder nemlig direkte i stiletterne på det italienske modehus’ succesfulde underlinje af samme navn, designet som et samarbejde mellem Vogue-favoritten Christopher Kane og Donatella Versace, og en af de mest roste kollektioner i sidste modeuge. Kampagnen præsenterer en anden Vogue-favorit, Lara Stone, der er en af tidens hotteste modeller. ”Det er en parfume, der efterlader dig med lysten til mere og mere,” lyder det fra Donatella Versace. Versus Versace kommer forhåbentlig til Danmark også. I mellemtiden kan jeg anbefale den helt nye bog om Versace-imperiet med alt lige fra mordet på Gianni Versace i 1997, Donatella Versaces kamp med stoffer og rehabilitering og kappestriden med broderen Santo til mysteriet om, hvorfor Gianni Versace havde testamenteret størstedelen af sit mode-imperium til Donatellas datter Allegra. Bogen hedder House of Versace, The Untold Story of Genius, Murder and Survival.

slide17

Foto: Versace 

Helt cool

14. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når det kommer til Versace, i øvrigt, er intet overladt til tilfældighederne, hverken når det kommer til deres parfumer, tøj, porcelæn eller hoteller. Er du træt af at brænde fødderne i sandet, når du er på stranden, så spar sammen til et ophold på det eksklusive Palazzo Versace i Dubai. Det italienske modehus forstår om nogen at überkræse om sine gæster med et kølesystem, der suger varmen ud af sandet på den private strand, og kæmpe blæsemaskiner til at skabe en kølig brise. Måske er det endda dér, kampagnen for den nye duft er skudt, hvem ved? Under alle omstændigheder er det noget med at starte opsparingen nu, det står færdigti 2010. 

versace_versense

Foto: Versace

Smukt

14. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I går var jeg til pressemøde for en ny parfume, Versense, der kommer til efteråret fra det italienske modehus Versace. Det er altid interessant at se, hvordan pressemøde og omgivelser hænger sammen for at give et helhedsindtryk. Det hang smukt sammen her. Vi var inviteret til frokost på Mielcke & Hurtigkarl, lige ved Brøndsalen i Frederiksberg Have, og det kan absolut anbefales. Udsmykningen, udsigten, roen og ikke mindst den fine mad var lige i min skønhedsånd. Jeg kommer helt sikkert igen. 

slide110

Foto: Mielcke & Hurtigkarl