Posts Tagged ‘Pierre Robert’

Lidt nostalgi

16. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

En af Pierre Robers genistreger var den lysegule LdB-creme med den helt særlige duft, som bringer minder hos alle, der nogensinde har brugt den. Nå ja, og så LdB-bronzeren – forløberen for vor tids selvbruner – som i starten af halvfemserne gjorde mere end én teenager orangefarvet i huden. Det var smart – dengang. Lait de Beauté, som LdB står for, fik i øvrigt en revival for et par år siden, hvor cremer, deodoranter og brusegeléer blev genintroduceret på det danske marked. 

billede-18

Foto: LdB 

Shake it

15. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Nu vi er ved delikatesser og gourmet-cocktails, vil jeg lige nævne det charmerende mærke Benefits nye fristende parfumer, der – helt i mærkets ånd – er hældt på mini-cocktailshakers. Da jeg var i Stockholm for nylig, sad jeg til bords med Pierre Wulff, der kreerer parfumer i New York og blandt meget andet har været involveret i Benefits parfumetrilogi, og ifølge dufteksperten var netop de tre cocktailparfumer noget af det mest interessante, der var sket på parfumefronten i 2009. Pierre Wulff ved, hvad han snakker om, for han har fået skønhedsbranchen ind med modermælken. Han er søn af Knut Wulff, grundlæggeren af det svenske skønhedsmærke Pierre Robert (navngivet efter sønnerne Pierre og Robert), der fik stor popularitet op gennem 1970’erne, hvor det perfekt matchede tidens ånd. 

Læs også Det købte jeg med hjem

benefit1

Foto: Benefit