Posts Tagged ‘Honoré des Prés’

Mies vampede duft

18. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Jeg elsker London, men min yndlingsparfume pt. er inspireret af New York. Den hedder Vamp A NY fra Honoré des Prés. Jeg går ikke specielt op i, om mine parfumer er økologiske, men jeg elsker sødmen i denne duft. Og så gør det jo ikke noget, at den rent faktisk er økologisk. For et stykke tid siden forærede min kæreste mig Chanel No. 5. Det er min gå ud-duft. Den holder hele aftenen.”

Læs også Parfumer med twist

Foto: Honoré des Près og Chanel 

Hvad betyder parfume i dag?

9. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der var engang, hvor parfume var en eksklusiv luksus forbeholdt de royale og velbeslåede. I dag er parfume en dagligvare, der sælges overalt, fra supermarkeder til stormagasiner, og ofte marketingdrevet. Vi køber lige så ofte for flakonen og kampagnen som for duften, og måske er det derfor, at mange af os har så mange parfumer stående, som alligevel ikke helt var os (i min skønhedsbog giver jeg et tip om at blande nogle af disse parfumer til din helt egen duft, så det kan du prøve, hvis du er en af dem, der har mange stående). En ny generation af personlige nicheparfumehuse dukker derfor op i disse år, og de fokuserer på selve duftessensen og parfumekunsten. De tæller blandt andre Frédéric Malle, Byredo, Serge Lutens, Ineke, Honoré des Près, Le Labo, Francis Kurkdjian og selvfølgelig biehl.parfumkunstwerke, som inspirerede mig til disse indlæg om parfume. 

 

Foto: Diverse

Lige nu taler alle om

27. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… de fine økologiske parfumer fra Honoré des Près, skabt af den berømte næse Olivia Giacobetti, der er kendt for bestseller-kreationer for Hermès, Diptyque og L’Artisan Parfumeur. Parfumerne er verdens første med Ecocert-certificering, og findes i fem forskellige dufte. Helt fantastisk er også yderemballagen i 100% genbrugeligt pap, kreeret af møbeldesigner Delphine Magisson. Den indbragte forleden Honoré des Près en af årets mest prestigefulde designpriser, Wallpaper Design Awards 2010, indstiftet for at honorere ’the strange, the startling, the sublime and the superlative’ i forskellige kategorier. Dommerpanelet var ikke hvem-som-helst, men bestod blandt andet af modens enfant terrible designeren John Galliano, mediemanden James Murdoch og den spanske filminstruktør Pedro Almodovar, der alle faldt for de økologiske parfumer. 

slide16

Foto: Honoré des Près 

På badeværelset

21. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg fik for nylig anbefalet et andet Tweezerman-produkt, nemlig Nail Stone, der er en slags pimpsten til tørre, kedelige neglebånd – et problem, der nu hører fortiden til. Anbefalingen kom fra Helle Forum (tidligere skønhedsskribent for Alt for Damerne), der sammen med designer Rigetta Klint står bag den virtuelle – og må jeg tilføje yderst veldesignede – skønhedsbutik Bathroom. Her sælger de udelukkende deres egne skønhedsfavoritter, og den hvide pimpsten er en af dem. Andre tæller Kaelines arganolier, EOs økologiske kropsprodukter, Inekes poetiske parfumer og de dejlige økologiske dufte fra Honoré des Près. Bathroom er en del af det virtuelle stormagasin Slowfashionhouse.com, og du kan finde mine Bathroom-favoritter i deres seneste nyhedsbrev, der ligger lige her.

bathroom-1

Foto: Bathroom