Hold øje med …

6. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

I går havde jeg besøg af Stephanie og Richard, det franske par, der står bag det fine, økologiske tandpastabrand Lebon, som jeg har fået på hylderne. De er kun tilgængelige de allerfineste steder, tandpastaerne altså, og det var virkelig dejligt at se, at Stephanie og Richard var lige så imponerede over min lille skønhedspavillon (som de aldrig havde set magen til) som jeg er over deres chikke tandpastaer, der smager, ikke kun af sommerferie, men af naturlige noter fra Grasse i Sydfrankrig, hvor alle smagene er kreeret. Det er de på et gammelt prominent parfumeri fra 1800-tallet, hvor jeg er blevet hvisket i øret, at også blandt andet Chanel får deres duftnoter fra. Som orangeblomsten, der er hovednoten i den nye Chanel Gabrielle, der blev lanceret i Paris forleden ved en stor fest med Pharell Williams i hovedrollen. Det er således samme orangenote, du finder i min yndlings-Lebon-tandpasta (en af dem), nemlig Sweet Extravagance med rose og orangeblomst. Læs mere om Lebon her, hvor du også kan få fingrene i den, og glæd dig til Chanels nye duft, der  kommer på hylderne til september. Nå ja, og hold så øje med orangeblomsten, den er ved at få en gevaldig revival.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 6, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Flere roser

17. februar 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg lovede at vende tilbage til rosenprodukterne, for der er et par stykker mere, som absolut er værd at tjekke ud. I parfumeverdenen har rosen har altid været i fokus. I 1921 – femten år efter, at Armand Petitjean lancerede sin rosentrilogi med Lancôme som afsender (læs mere nedenfor) revolutionerede Coco Chanel parfumeverdenen med sin duftklassiker Chanel no. 5. Den var baseret på syntetiske aldehyder og majrose, der lyder navnet, fordi den kun blomstrer tre uger i maj og har en helt særlig duft, der breder sig i hele Grasse i Sydfrankrig, det eneste sted i verden, hvor den findes (læs mere her). Kort tid efter blev en anden duftklassiker Joy lanceret som verdens dyreste parfume, med ikke mindre end 28 dusin roser pr. flakon. På den mere moderne side har Valentino netop lanceret en ny duft, prydet med de tre blomsteremblemer, der også kendetegner husets couture. Selvfølgelig er rosen blandt dem. Klik ind igen og hør om roser i håret.

Foto: Valentino

Tags: , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 17, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

La Colombe d'Or

22. maj 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Al den parfume gør sulten, og vi afsluttede dagen med en sen frokost på det legendariske hotel La Colombe d’Or i charmerende St. Paul de Vence, hvor kunstnere og kendisser har boet og spist siden 1930’erne. Hotellet har en spektakulær kunstsamling, for mange af kunstnerne betalte deres ophold med malerier og skulpturer. Miró, Matisse og Picasso skinner om kap med celebre ansigter, hvoraf flere af dem så ud som om de var kommet direkte fra Cannes Festivallen lige i nærheden. Det er absolut ikke billigt at bo på La Colombe d’Or, men er du i nærheden, så und dig selv i al fald en café creme og en Madeleine i gårdhaven eller måske endda en tur i poolen. PS: Når du går en tur i den lille bjergby bagefter, så kig ind forbi den lille butik Live i hovedgaden. Her sælges de fineste trøffelolier, olivensæber og øko-cremer. 

billede-21

Foto: La Colombe d’Or 

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 22, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

La Colombe d’Or

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Grasse

21. maj 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Vidste du, at parfumeindustrien i Grasse i virkeligheden er en afart af områdets tradition for læderforarbejdning? Det stank, og man begyndte at omgive sig med velduftende blomster og komme rosenknopper fra markerne rundt omkring i handskerne på de folk, der arbejdede med læderet. I dag er Grasse berømt som hjertet af fransk parfumeindustri med både store og små fabrikker, der laver parfumeekstrakter og essenser til de store parfumehuse. Et af de største er Fragonard, der også har et parfumemuseum i Grasse, som du kan besøge det meste af året. 

fragonard

Foto: Fragonard 

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 21, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Rose de May

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Ud over at skabe nye dufte er det parfumørens fornemmeste opgave at teste og kontrollere råmaterialer fra alle verdenshjørner: Vetiver fra USA, iris fra Firenze, rose fra Tyrkiet, jasmin fra Indien og salvie fra Kaukasus. Jordbund, kultivering, høstning og forarbejdning … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 21, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En ægte næse

20. maj 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

  Jacques Polge har været næse hos Chanel siden 1978. Hans historie starter i Midi i Frankrig, hvor han studerede litteratur, indtil parfumeverdenen trak ham til sig. Han lærte af sin mester, Jean Carls, hvordan man genkender, klassificerer og husker … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 20, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Du skal ære din parfume

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Du stryger forbi parfumedisken i stormagasinet, griber en tilfældig flakon i farten og sætter sprayen helt tæt til huden. Giver den et ordentligt pift og gnider håndleddene mod hinanden. Stikker næsen helt ned i huden og lufter efter. Rynker på … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 20, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Mini-paradis

18. maj 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

I eftermiddags tjekkede jeg ind på Le Mas de Pierre i St. Paul de Vence, en lille charmerende by mellem Nice og Grasse. Jeg forestiller mig, at det må være nogenlunde sådan, der ser ud i paradis. Hotellet ligger helt … Læs resten

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 18, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En lille tur til Grasse

17. maj 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Jeg vil næsten vove at påstå, at det er en mangel i min parfumeopdragelse, at jeg endnu ikke har været i Grasse i Sydfrankrig. Det er nemlig dér, at de fine lavendler og roser bliver dyrket til de parfumer, vi … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 17, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.